Byrådets møde 2022

Punkt 201: Forslag fra Konservative

00.01.00-G01-70-22 Resume Politisk behandling Byrådet (anbefaler), 30.08.2022

Konservative har via Inititativretten efter Styrelsesloven indsendt følgende forslag til punkt på dagsordenen. Forslaget omhandler det specialiserede socialområde, som de foreslår, at man opfordrer landspolitikerne til at flytte væk fra kommunerne. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet behandler det indkomne forslag. Beslutning Byrådet, 30.08.2022 Fraværende: Regitze Harslund Sancoeur (C) Stedfortræder: Lene Søs Jonassen (C) For stemte 14: C (5), V(5), O (1), Ø (1), D (1), Æ (1) Imod stemte 16: F (1), A (13), B (2), Forslaget nedstemt. Sagsfremstilling "Forslaget omhandler det specialiserede socialområde, som vi foreslår, at vi opfordrer landspolitikerne til at flytte væk fra kommunerne." "Til regeringen og Folketinget Byrådet i Næstved Kommune retter med dette brev henvendelse til jer med en klar opfordring om, at I flytter det specialiserede socialområde væk fra kommunerne. Det er et område, som vi har arbejdet meget med, men imidlertid må vi konstatere, at økonomien på området slet ikke hænger sammen. Der tegner sig et klart mønster: Der bliver flere borgere i målgrupperne, og i de senere år har vi ydermere set en udvikling, hvor tyngden er vokset – altså hvor borgerne skal have mere hjælp. Konsekvensen er en voldsom udgiftsudvikling, som år for år stiger. Det kan gå nogle år - måske har det endda givet et sundt effektiviseringspres i en periode - men det går ikke i længden. År for år har det ført til, at der klippes bidder af den kommunale kerneservice. Dertil kommer, at det er svært at budgetlægge på området, fordi udviklingen er svær at forudsige. Børne- og Uddannelsesområdet i Næstved Kommune mangler pt. 8,7 millioner kroner på næste års budget fordi, at der er brug for flere pladser til børn med andre særlige behov. Og Næstved Kommune følger blot en landstendens, hvad angår

antallet af børn med diagnoser som autisme og ADHD. Vi har gennem årene savnet en klar retning fra jer:

Made with FlippingBook - Online magazine maker