a) Ønsker I at vi skal drive området for de penge, vi fik til at drive området ved kommunalreformen – og dermed at der skal arbejdes med serviceniveauer, som får pengene til at strække? b) Eller ønsker I, at serviceniveauet skal fastholdes, velvidende at området bliver dyrere år for år på grund af væksten i antallet af borgere med behov? c) Eller ønsker I, at serviceniveauet tilmed hæves med den konsekvens, at udgifterne yderligere stiger? Jeres meldinger i debatten om området har ret konsekvent peget på c), men de årlige økonomiforhandlinger entydigt på a). Vi ved, at vi ikke står alene med udfordringerne. De fleste kommuner mærker det, og det har jo også været diskuteret med stigende intensitet gennem de senere økonomiforhandlinger om kommunernes økonomi. Service og økonomi skal hænge sammen og det burde også være en opgave som Folketinget tager ansvar for. Vi mener ikke, at det er fornuftigt at gennemføre servicereduktioner på de klassiske velfærdsområder for at finansiere udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde. Derfor sender vi en klar opfordring til jer om, at I flytter området væk fra kommunerne – alternativt, at I fremadrettet kompenserer kommunerne fuldt ud på området. Jo før, desto bedre.
På vegne af byrådet i Næstved Carsten Rasmussen, Borgmester"
Made with FlippingBook - Online magazine maker