Ser man bredere på kulturområdet, kan det oplyses, at de selvejende institutioner, som modtager både statslig og kommunal støtte, Dansk Rakkerpak og Faster Cool, Museum Sydøstdanmark og Ensemble Storstrøm, ikke skelner mellem private og offentlige skoler og dagtilbud, når de udbyder særlige tilbud til skoler og dagtilbud.
Politiske muligheder Administrationen lægger op til, at udvalget drøfter sagen på baggrund af ovenstående skitsering af den nuværende praksis, samt den nedenstående opstilling af handlemuligheder:
1. Fortsætte med den nuværende praksis.
2. Beslutte at alle tilbud tydeligt skal udbydes til både offentlige og private, men fastholde at de private skal betale en kostpris/et gebyr. Dette kan fastsættes af udbyderen og reguleres efter, hvorvidt tilbuddet er finansieret af eksterne eller rent kommunale midler. Denne beslutning stemmer overens med det budget, der er afsat til denne type tilbud.
3. Beslutte at de private skoler skal have samme tilbud til samme pris, som de kommunale. Dette vil også indebære en beslutning om, hvorvidt der skal afsættes yderligere ressourcer til flere brugere. Det er administrationens vurdering, at kommunen kan godt vælge at sidestille private skoler og offentlige skoler ved fx at yde et kompenserede tilskud til de private. Det vurderes dog ikke at være muligt, at de private ved at betale en årlig afgift kan købe sig til de samme tilbud, da det vil være konkurrenceforvridende.
Øvrige perspektiver Det kan også være relevant for udvalget at drøfte, om det er tilfredsstillende, at ikke alle offentlige dagtilbud og skoler benytter de kommunale tilbud som stilles til rådighed, således at børnene i disse institutioner ikke får de samme tilbud. Dette emne og en evt. fornyet indsats på området kunne være led i en kommende drøftelse af en ny politik, og drøftelsen kunne inkludere Børne- og Uddannelsesudvalget. I denne forbindelse kunne det også drøftes, om Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget i højere grad skulle være fælles om at sætte de overordnede mål for og finansiering af de kulturelle tilbud, som rettes specifikt mod skoler og daginstitutioner i kommunen. Administrationens vurdering Som det fremgår af det juridiske notat (bilag 1), er vurderingen, at det er lovligt for kommunen at give kommunale skoler og dagtilbud fortrinsret i adgangen til at benytte teaterordningen under Børnekulturhuset, da formålet er relateret til opfyldelse af folkeskolelovens og dagtilbudslovens formålsparagraf, og da formålet med fortrinsstillingen ikke er udtryk for et ønske om at begunstige enkelte personer frem for andre, men er udtryk for afgrænsning af personkredsen baseret på saglige kriterier.
Ifølge lov om privat- og friskoler, har kommunen pligt til at tilbyde visse specialydelser til børn og unge i private skoler på samme vilkår. Men almene kulturtilbud falder ikke ind under dette krav, hvorfor det er korrekt, når de kommunale kulturinstitutioner opkræver gebyr for private skolers deltagelse.
Kommuner kan lovligt udbyde overskudskapacitet i form af tilbud til private dagtilbud og skoler, men det skal gøres til en pris der svarer til markedsprisen for et tilsvarende produkt. Økonomi Administrationen kan oplyse, at udvalget frit kan disponere over de afsatte midler inden for udvalgets ramme.
Made with FlippingBook - Online magazine maker