forestå den konkrete udpegning af de personer, der udpeges til at være valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere på de enkelte valgsteder, i dialog med partiforeningerne og via hjemmesiden.
Valgsteder På baggrund af evalueringen af afviklingen af Folkeafstemningen den 1. juni 2022, anbefaler Valgsekretariatet at valgstederne har uændret placering. Når valgdagen kendes og der kan være et valgsted som er optaget, flyttes valgstedet til en egnet placering. Byrådet orienteres om dette. Det er valgsekretariatets opfattelse, at det fungerede tilstedsstillende med afvikling af valg på de 26 afstemningssteder den 1. juni både i forhold til valgstedets indretning og tilgængelighed for borgerne. Indsamlinger på afstemningsstederne Kommunalbestyrelsen afgør som ejer eller eventuelt bruger af den matrikel, hvor bygningen med valglokalerne er beliggende om der må ske indsamlinger til almennyttige formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp mv.) på valgdagen ved de enkelte afstemningssteder. Indsamlingen skal foregå uden for stemmelokalerne, og i øvrigt foregå således, at det ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder gøre det besværligt at komme ind og ud af valglokalerne. Derudover på indsamlingen ikke være i strid med reglerne om valgagitation. Indsamlingerne skal ske i overensstemmelse med reglerne i indsamlingsloven. Det indebærer bl.a. at en indsamling kræver tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Det er den forening, organisation mv. som foretager indsamlingen, som har pligt til at indhente tilladelsen og sikre at regler for indsamlingen overholdes. Administrationen anmoder om Byrådets bemyndigelse til at godkende indsamlinger til almennyttige formål på valgdagen for det kommende folketingsvalg ved de enkelte afstemningssteder.
Åbningstider for brevstemmeafgivning i Borgerservice 3 uger før valgdagen kan brevstemmeafgivning i Danmark begynde. På de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, skal man derfor kunne brevstemme fra denne dag. I Næstved Kommune er det på de 5 Borgerservicelokationer (Næstved, Fuglebjerg, Fensmark, Glumsø og Korskilde biblioteker).
Alle lørdage inden for 3 uger før valgdagen Indenrigs- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt at holde mindst ét brevstemmested åbent i mindst nogle timer for brevstemmeafgivning den sidste lørdag før fristens udløb. Ministeriet finder det også hensigtsmæssigt at holde evt. øvrige brevstemmesteder i kommunen åbent. Ministeriet finder det i øvrigt hensigtsmæssigt at holde åbent de to forudgående lørdage før sidste brevstemmedag.
Den sidste dag for brevstemmeafgivning (den tredjesidste hverdag før valgdagen) skal der holdes åbnet for brevstemmeafgivning på mindst ét af de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, som minimum i tidsrummet kl. 9-16, jf. folketingsvalglovens § 56, stk. 2. Dette gælder, uanset om den tredjesidste hverdag før valgdagen er en lørdag.
Ved folkeafstemningen den 1. juni var der åbent for brevstemmeafgivning i den almindelige åbningstid i Borgerservice på alle 5 lokationer. Derudover blev åbningstiden for brevstemmeafgivning den sidste lørdag før valget udvidet på Borgerservice i Næstved til kl. 9-16 (jf. kravet nævnt ovenfor).
Made with FlippingBook - Online magazine maker