Byrådets møde 2022

*Dokumentationskrav mv. under Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget godkendes af Byrådet på dette møde (Byrådets møde d. 11. oktober 2022, sag nr. 223), og er derfor endnu ikke godkendte.

De præsenterede dokumentationskrav har været opdelt i følgende fire kategorier, for at skabe et overblik: •Rød: anbefales fjernet •Orange: anbefaler en konkret justering, som blev beskrevet i bilaget, til endelig beslutning på udvalgsmødet. Fx ændring af kadence for en afrapportering. •Gul: anbefaler en videre proces, som blev beskrevet for fagudvalgene •Grøn: anbefales at beholde

På tværs af organisationen er der beskrevet 229 dokumentationskrav mv., heraf er 22 fjernet med det samme, 11 er ændret og dermed forenklet, 95 er igang med en videre proces og 101 er bevaret. De 95 dokumentationskrav som er igang med en videre proces har enten ikke kunnet fjernes helt pga. lovgivning eller fx fordi der har været behov for inddragelse af en bredere kreds for at kunne vurdere, hvordan en enklere arbejdsgang kan etableres.

For de dokumentationskrav mv. som anbefales en videre proces (er markeret gule i bilag), er der fremlagt en plan for den videre proces. Der arbejdes dermed fortsat med forenkling på tværs af organisationen og forventningen er, at arbejdet med de dokumentationskrav mv. der anbefales videre proces (gul kategori) munder ud i mindre dokumentation og simplere arbejdsgange på områder, hvor vi ikke kan fjerne dokumentationskrav mv. helt. Udvalgene har besluttet, hvordan de vil informeres om arbejdet.

Videre proces Arbejdet med at forenkle og med at forholde sig kritisk til dokumentationskrav mv. som ved siden af lovgivning er besluttet internt i Næstved Kommune fortsætter. Resultaterne af arbejdet med de gule dokumentationskrav mv. præsenteres for de enkelte fagudvalg ultimo 1. kvartal 2023. På tværs af kommunen arbejdes der videre med 95 dokumentationskrav mv. Fra udvalgenes behandling fremgår det, at der arbejdes videre med de gule dokumentationskrav mv. på forskellige måder under de enkelte udvalg. Over det næste halve år vil der fx blive afholdt temadag for ledelsen i CAM om dataregistreringer og brug af data, der vil blive gennemført arbejde i MED-udvalgene i Center for Handicap og Psykiatri og nedsat mindre arbejdsgrupper i Center for Sundhed og Ældre med henblik på at arbejde med forenkling af de dokumentationskrav mv. som kræver en videre proces. På den måde fortsættes arbejdet med forenkling som kultur, hvor forenkling af dokumentationskrav og arbejdsgange, herunder arbejde med arbejdsgangsanalyser, er en del af hverdagen i Næstved Kommune. Økonomi Administrationen kan oplyse, at Byrådet har besluttet at alle unødige dokumentationskrav skal fjernes 1/9-2022 eller tidligere. Besparelsen ved at fjerne dokumentationskrav og lignende bliver på områderne til forbedring af kerneopgaven. Besparelsen for de foreslåede bortfald af dokumentationskrav mv. er ikke opgjort. Bilag

Bilag 1_Beskæftigelses- og Rekrutteringsudvalget_CAM Bilag 2_Kultur og idrætsudvalget_CKB_efter udvalgsmødet Bilag 3_Klima Miljø og Friluftsturismeudvalget_CTM Bilag 4_Plan-Teknik-og Lokaldemokratiudvalget_CTM

Bilag 5_Socialudvalget_CHP Bilag 6_Socialudvalget_CSA

Made with FlippingBook - Online magazine maker