Byrådets møde 2022

Alle virksomheder er blevet spurgt om deres forventninger til energiudgifter Virksomhederne forventer merudgifter til energi på 20 mio. kr. Ikke alle virksomheder har haft mulighed for at svare indenfor tidsfristen. De helt store merforbrug ses på de selvejende idrætshaller og forsamlingshuse (8,6 mio. kr.) og Susåskolen og Ll. Næstved skoler (7,1 mio. kr.). De store merudgifter på de nævnte områder kan ikke umiddelbart dækkes af områderne selv. De fleste af de øvrige merforbrug kan dækkes af virksomhedernes overskud. Selvom der er nogle der kan holde de stigende energiudgifter indenfor budgettet, så har det for langt de fleste virksomheder betydet at de har måtte spare på noget andet. Administrationen indstiller, at de 3 virksomheder kompenseres med 80 % af den forventede merudgift. Det beløber sig til 12,572 mio. kr., som administrationen indstiller finansieres af Økonomiudvalgets råderumspulje på 30 mio. kr. Både de virksomheder der kompenseres og dem der ikke kompenseres, vil skulle spare på energien for at kunne overholde energibudgetterne og dermed undgå at skulle spare på andre budgetbeløb for at dække energiudgifterne. De resterende 14,4 mio. kr. l af Økonomiudvalgets råderumspulje, kan overføres til 2023, hvor der også vurderes at blive behov for at kompensere for øgede energipriser. I bilag 5 er en oversigt over de enkelte virksomheders forventninger til energiudgifter. To forskellige nøgletal for regnskabet - der er overskud på begge, men meget forskellige overskud Der er to forskellige nøgletal for regnskabsresultatet. Det ene måler om vi afholder flere udgifter end indtægter og dermed om der trækkes penge op af kassen eller om der lægges penge i kassen. På det nøgletal forventes overskud på 57 mio. kr., hvilket betyder, at der lægges penge i kommunens kassebeholdning. Det andet nøgletal måler om vi overholder budgettet - og her forventes overskud på 283 mio. kr.

Den store forskel på de to nøgletal skyldes, at der er overført store overskud fra 2021 til 2022 og at vi ikke forventer at kunne nå at bruge alle de overførte midler og samtidig også nå at bruge det oprindelige budget. Sagt med andre ord forventes der også at blive overført store overskud til 2023.

To udvalg kan ikke overholde deres driftsbevilling Beskæftigelsesudvalget forventer underskud på 31,8 mio. kr.

Der er siden budgetkontrollen pr. 1. maj 2022 foretaget en stor reduktion i udvalgets budget på 76,8 mio. kr. pga. nye skøn for arbejdsmarkedssituationen. Administrationen forventer ikke, at udgifterne på udvalgets område kan nedbringes svarende til hele budgetreduktionen. Det er derfor årsagen til, at der nu forventes et underskud i årets regnskab på 31,8 mio. kr. I forhold til det forventede årsforbrug er skønnet dog forbedret med 8,5 mio. kr. siden sidste budgetkontrol.

Kultur og Idrætsudvalget forventer underskud på 2,3 mio. kr. på fagområdet Det forventede underskud består dels af et overført underskud fra sidste år på 0,6 mio. kr. og derudover merudgifter til energi på selvejende haller og forsamlingshuse på 1,7 mio. kr. svarende til de 20%, der ikke kompenseres. Derudover forventer virksomhederne underskud på 0,7 mio. kr. Det forventede merforbrug på energiudgifter skal søges dækket ved at reducere energiforbruget. I modsat fald skal udvalget beslutte konkrete forslag til kompenserende besparelser på næste udvalgsmøde.

Der er reel risiko for at overskride servicerammen - skal der opfordres til tilbageholdenhed resten af året I budgetkontrollen forventes servicerammen overskredet med ca. 23 mio. kr. Det skyldes, primært at når der overføres overskud fra året før, kan det give udfordringer med at overholde servicerammen, idet servicerammen ikke forhøjes, men det gør til gengæld det budget, som udvalgene må bruge.

23 mio. kr. i overskridelse, er nogenlunde det samme, som vi også forventede i overskridelse i budgetkontrollen pr. 1. september 2021. I det endelige regnskab for 2021 endte vi med lige præcis at kunne overholde vores serviceramme. De

Made with FlippingBook - Online magazine maker