Byrådets møde 2022

tidligere år har vi set den samme tendens, nemlig at de budgetansvarlige overvurderer, hvad de kan nå at gennemføre af aktiviteter, når de skønner det forventede regnskabsresultat ved budgetkontrollerne.

I år er der, i modsætning til tidligere, stigende priser, også mere end kommunerne bliver kompenseret for. Det medfører at skønnet ved denne budgetkontrol virker mere realistisk end de tidligere år. Det må forventes at der er samme tendens og samme pres på udgifterne i de andre kommuner, hvilket presser overholdelse af den samlede serviceramme for landets kommuner. Den aktuelle forbrugsprocent understøtter, at der er mere pres på forbruget, både i Næstved og på landsplan, end det har været tilfældet i de tidligere år. På baggrund af den aktuelle budgetkontrolvurdering, der viser et forventet merforbrug på serviceudgifterne på ca. 23 mio. kr. i Næstved, og på baggrund af de generelt pressede budgetter i kommunerne, som følge at prisstigninger, anbefaler administrationen, hele organisationen opfordres til at holde igen med udgifterne i resten af 2022. Det gælder indkøb, og investeringer, som ikke er absolut nødvendige i år, og det gælder stillinger, som kan vente med at blive besat til omkring årsskiftet. Det er en opfordring til at holde igen, og ikke et indkøbsstop, eller et ansættelsesstop. Opfordringen til at holde igen, skulle gerne resultere i at de indmeldte forventninger til årets resultat ved denne budgetkontrol kan sænkes med 0,5-1% af budgettet. Hvis der er centre eller virksomheder, der på baggrund af denne udmelding, vurderer at de kommer over 2% i overskud i 2022, skal de huske at indsende en ansøgning om dispensation for at få overført et overskud på mere end 2%. Ansøgningsfristen forlænges fra den oprindelige 1/11, til 1/12-22. Demografireguleringsmodellen på dagtilbudsområdet ønskes ændret Den nuværende demografimodel regulerer for det faktiske børnetal pr. 1.1. og igen pr. 30.6. Det har vist sig at være mere hensigtsmæssigt at regulere for demografien/faktisk børnetal hver måned, da Dagtilbud har store udfordringer med at få økonomien til "Sikring af pladsgarantien" til at balancere. Grunden til det er, at den nuværende demografimodel ikke tager højde for stigning i det faktiske børnetal fra 1.7-31.12. Til denne budgetkontrol er der beregnet demografi pr. måned fra januar til og med september 2022. Administrationen anbefaler, at der fremadrettet til budgetkontrollerne pr. 1.3., 1.5 og 1.9 demografireguleres ud fra det faktiske børnetal for de 0-2-årige og 3-5-årige pr. måned. Reguleringen for de 3 sidste måneder oktober til og med december bliver medtaget ved driftsoverførslerne ved regnskabsafslutningen. Demografireguleringen udgør samlet 6,9 mio. kr. I beløbet indgår regulering pr. 1.1. hvor det er forskellen i befolkningsprognosens tal og det faktiske børnetal og udgør 4,37 mio. kr. Der var 38 flere 0-2-årige og 15 flere 3-5-årige end forventet. Månedsreguleringen januar til og med september giver en samlet stigning i behovet for pladser til de 0-2- årige på 23 og for de 3-5-årige en stigning på 10 pladser.

Flytning af driftsbudget imellem udvalg og imellem finansieringsposter På baggrund af budgetkontrollen indstiller administrationen, at der flyttes 5.618.000 kr. fra drift, KMF (aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhed) til finansiering, hvor restafregningen for 2022 skal afholdes.

57.000 kr. fra drift, Plan, Teknik og Lokalplanudvalget til anlæg til dækning af slutafregning på arkæologiske undersøgelser på anlægsprojektet for Ring Syd.

372.000 kr. flyttes fra finansiering til drift, Arbejdsmarkedsudvalget, pga. højere tilskud fra ordning om udvikling i ledighed for dagpengemodtagere

Made with FlippingBook - Online magazine maker