Byrådets møde 2022

Ll. Næstved har et overskud på mere end 2 % i alt 5,427 mio. kr. Det tilladte overskud udgør 3,355 mio. kr. Overskuddet udover de 2 % udgør 2,1 mio. kr., hvoraf Ll. Næstved har indsendt en dispensationsanmodning på 815.000 kr., som primært handler om udgifter afholdt i skoleåret 21/22, hvor regningen først modtages i skoleåret 22/23. Hvis ansøgningen imødekommes, udgør det ikke ansøgte overskud 1,257 mio. kr., som jf. økonomistyringsreglerne skal lægges i kommunekassen. Administrationen indstiller, at ansøgningen ikke imødekommes, da udgifterne bør kunne afholdes indenfor det nye budget for året 22//23, og at det samlede overskud over de 2% på 2,1 mio. kr., anbefales overfor byrådet at bruges til delvis dækning af Kobberbakken og Holmegårdsskolens underskud. Kobberbakkeskolen har et underskud på 6,9 mio. kr. Deres tilladte underskud udgør 2,929 mio. kr. Kobberbakkeskolen har tidligere på året informeret omkring en forventning til underskud på 5 mio. kr. men grundet yderligere skred i planlægningsforudsætningerne, er underskuddet blevet 1,9 mio. kr. højere end forventet. Kobberbakkeskolen skal jf. økonomistyringsreglerne udarbejde handleplan for nedbringelse af underskuddet, hvilket vil ske i samarbejde med centerchefen. Det skal som udgangspunkt være inden for et år, men kan forlænges til at være en flerårig handleplan. Samlet set afviger skolerne med 0,06 procent af bruttobudgettet. Økonomi Administrationen bekræfter ovenstående oplysninger. Bilag Ll. Næstved overførsel af overskud udover 2 %

Made with FlippingBook - Online magazine maker