Sagsfremstilling På Byrådets møde den 27. august 2019 (sag nr. 126) blev der givet en anlægsbevilling på 5 mio. kr. til opførelse af nye garage- og værkstedsfaciliteter på Thurøvej 3 til Næstved Park & Vej, idet det eksisterende værksted ikke kunne leve op til gældende arbejdsmiljøregler. Forhold som f.eks. utilstrækkelig loftshøjde, hvorfor mekanikerne måtte arbejde udendørs på de store lastbiler og traktorer, hvilket var en særlig udfordring i vinterperioden, når der skete nedbrud på vintermateriellet.
På Teknisk Udvalgs møde den 28. oktober 2019 (sag nr. 146) blev projektet udvidet med 3 mio. kr., som blev finansieret af kontoen for vintervedligeholdelse. Bevilling skulle dække nedrivning af en eksisterende uopvarmet lagerhal. Dette ville skabe muligheden for opførelsen af et værksted med 5 spor.
På Teknisk Udvalgs møde den 26. oktober 2020 (sag nr. 151) blev projektet udvidet med yderligere 1,6 mio. kr., som ligeledes skulle finansieres af kontoen for vintervedligeholdelse. Bevillingen skulle dække indkøb af bl.a. en kran og diverse maskiner og værktøj, som det viste sig mest hensigtsmæssigt at etablere i forbindelse med opførelsen af garagebygningen for at kunne drive værkstedet optimalt.
Økonomien ser således ud:
År
Bevilling
Forbrug
Merudgift
2019
5.000.000 kr.
505.641 kr.
2020
9.195.216 kr. -4.600.000 kr.
2021
-91.054 kr.
I alt
5.000.000 kr.
5.009.803 kr.
9.803 kr.
Merudgiften blev finansieret af mindre forbrug på andre anlægsprojekter i 2021.
Jf. Næstved Kommunes kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3, skal anlægsregnskaber forelægges for Byrådet, når bruttoanlægsbevillingen til udgifter overstiger 2 mio. kr. Økonomi Administrationen oplyser, at anlægsregnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring. Bilag Underskrevet anlægsregnskab
Made with FlippingBook - Online magazine maker