Byrådets møde 2022

Movia skønner driftsudgiften til at blive udgiftsneutral ved et udbud af linjerne som kommunebusser. Ved et genudbud af linjerne som gule busser estimerer Movia tværtimod en mindre stigning i driftsudgifter relateret til de stigninger i omkostningsindeks, som vi ser på transportområdet i øjeblikket. Det vil dog først være muligt efter et udbud at fastslå de endelige driftsudgifter.

Administrationen har desuden forespurgt Movia om muligheden for at udbyde kommunebusserne som emissionsfrie (udledning af CO2, NOx og partikler er nul og støj er mærkbart reduceret). Movia oplyser, jf. bilag 2, at elbusser, som er den af operatørerne foretrukne emissionsfrie løsning, generelt er dyrere i indkøb end diesel-busser. Til gengæld er de billigere i drift som følge af lavere omkostninger til drivmiddel og vedligehold. Men i og med at skolebusser i gennemsnit kører 70 pct. færre timer end ordinære busser og har en kortere kontraktperiode at afskrive bussen over, så er det ikke muligt at opnå samme positive business case, som vi f.eks. så ved Movias seneste udbud af kommunens bybusser. Movia forventer, at de samlede meromkostninger ved et krav om emissionsfrie busser vil kunne nå et niveau på op til 450.000 kr. ekstra pr. bus. pr. år. Administrationen vil af den årsag foreslå at følge Movias anbefaling til udbudsgrundlaget både af hensyn til økonomi, men også af hensyn til samlet at kunne tage stilling til valg af drivmiddel på alle kommunens kommunebusser ved næste udløb af de allerede indgåede kommunebus-kontrakter i 2028. Økonomi Administrationen har ikke yderligere bemærkninger. Bilag Bilag 1 - Oversigt over Movias anbefalinger til udbudsgrundlag for kommunebusudbud inkl. bestillingsskema Bilag 2 - Notat fra Movia om omkostninger ved krav om emissionsfrihed

Made with FlippingBook - Online magazine maker