Byrådet, 31.10.2022 Fraværende: Stine Andersen (V), Marc Hvenegaard (C) Stedfortræder: Otto Poulsen (V), Lene Jonassen (C)
Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt.
Sagsfremstilling Byrådet skal træffe endelig beslutning om indholdet af den årlige trafikbestilling, som skal afgives til Movia senest den 2. november 2022. Trafikbestilling 2023 vil gælde for busdriften fra 25. juni 2023 til 29. juni 2024, og dækker over to budgetår, hvor hvert halvår beregningsmæssigt antages at være lige store. I trafikbestillingen indgår overvejelser og budget for gule Movia-busser, kommunebusser samt kørselsordningerne flextur og plustur.
Offentlig høring Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget godkendte den 15. august 2022 (sag nr. 110) (sagen fremgår af bilag 5) at sende administrationens forslag til Trafikbestilling 2023 i offentlig høring fra 16. august 2022 - 18. september 2022.
I forbindelse med høringen er der indkommet i alt 11 høringssvar, der bl.a. omhandler forslag om ændrede linjeføringer, etablering af ekstra afgange, ændring af korrespondancer, optimering af kommunebusser og omprioritering af økonomi. Høringssvarene fremgår af bilag 6. Høringssvarene er ligeledes samlet i en hvidbog (bilag 7), hvor administrationen har kommenteret høringssvarene.
Omprioriteringsforslag til busdriften fra borgere m.fl. (se bilag 1) Udover de indkomne høringssvar, så har borgere, lokalråd, Movia og følgegruppen for kollektiv trafik siden seneste trafikbestilling fremsat en række omprioriteringsforslag, som fremgår af bilag 1.
Forslagene har også været omfattet af høringen. Administrationen og Movia har kommenteret alle forslagene. Administrationen kan generelt ikke anbefale omprioriteringer eller udvidelser af kørslen, som ikke har finansiering i budgettet.
Forslag til ændringer til Trafikbestilling 2023 Administrationen anbefaler ved Trafikbestilling 2023 at videreføre nuværende driftsomfang og foreslår, at de udisponerede midler opretholdes som en buffer i trafikpuljen til at imødegå eventuelle fremtidige budgetudfordringer. Såfremt der ikke bliver behov for at anvende midlerne i trafikpuljen til budgetudfordringer, vil beløbet ved næste trafikbestilling for 2024 eventuelt kunne anvendes til fornyet prioritering.
Ved udgangen af 2022 udgør de opsparede midler i Trafikpuljen 4,78 mio. kr., det forventede driftsoverskud fra 2023 udgør 0,67 mio. kr. og driftsoverskuddet fra 2024 og frem udgør anslået ca. 4,58 mio. kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker