Af samme årsag er Movias likviditet under pres, hvorfor Movias bestyrelse den 30. juni 2022 har besluttet, at kommunerne i efteråret 2022 er blevet opkrævet en ekstraordinær merbetaling. Næstved Kommune er blevet opkrævet ca. 1,7 mio. kr.
Movia forventer flere passagerer i 2023 end i 2022. I 2023 forventes, at passagerindekset i starten af året vil være på indeks 93 og i slutningen af året på indeks 97. Dette svarer til et passagerindeks, der gennemsnitligt er 5 pct. lavere end, hvis der ikke havde været Covid-19.
Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2020 en aftale om en kompensationsmodel, der kompenserede regioner og kommuner for de nettomerudgifter og mindreindtægter, der blev pådraget i 2020 og 2021 som følge af Covid-19. Den 8. juni 2022 indgik parterne en ny aftale, der kun kompenserer kommunerne for nettomerudgifter og merindtægter pådraget i januar og februar i 2022. Parterne vil drøfte en aftale om kompensation frem til september 2022. Der udestår derfor en afklaring af, om der vil ske en yderligere kompensation i 2022. Movia udarbejder i budgetåret to estimater i hhv. juni og oktober med bud på den økonomiske udvikling i løbet af budgetåret. Movia har ved estimat 1 for 2022 i juni estimeret mindreindtægter på 4,7 mio. kr. for Næstved Kommune for 2022 grundet Covid-19, hvoraf Movia har opkrævet de 1,7 mio. kr. jf. den omtalte ekstraordinære merbetaling. Den nuværende aftale om statskompensation 2022 dækker således kun 35% af de samlede forventede udgifter. Administrationen budgetterer ud fra et forsigtighedsprincip med, at kommunen vil være nødt til at dække den resterende udgift på anslået ca. 3 mio. kr. i 2022. En eventuel efterregulering og opkrævning vil først blive modtaget i januar 2024 og forudsættes bogført på regnskabsår 2023. I 2023 og frem er der taget udgangspunkt i, at der ikke længere vil blive udbetalt statskompensation.
På det kommunale budget til kollektiv transport og flextur/plustur i 2023 er der afsat 49,404 mio. kr. Efter korrektion for effekterne af transportplanprojektet er budgettet reduceret til 46,371 mio. kr. Der forventes et forbrug på 45,697 mio. kr. i 2023, hvilket svarer til et mindreforbrug på 0,674 mio. kr. I budgetoverslagsårene 2024 og 2025 forventes et overskud på hhv. 4,580 mio. kr. og 4,973 mio. kr.
Overskud fra 2020, 2021 og 2022 er samlet i en trafikpulje, der ved udgangen af 2022 udgør 4,784 mio. kr. Økonomi Administrationen er enig i, at det forventede overskud reserveres i "Trafikpuljen". Der er fortsat usikkerhed om effekten af Covid-19. Hertil kommer stigende brændstof- og energipriser samt stigning i omkostningsindekset i form af prisindeks for diesel, el, renter og løn.
Administrationen har ikke yderligere bemærkninger. Bilag Bilag 1 - Bruttoliste over ønsker til TB2023 Bilag 2 - Budget 2023, 1. behandling fra Movia Bilag 3 - Estimat 1 for 2022 fra Movia
Bilag 4 - Opdateret økonomisk overblik for kollektiv transport - TB2023 (efter budgetkontrol) Bilag 5 - PTLU 15 august 2022 Sag 110 Beslutning om godkendelse af forslag til Trafikbestilling 2023
Bilag 6 - Høringssvar i fuld længde - TB2023 Bilag 7 - Hvidbog over høringssvar - TB2023
Made with FlippingBook - Online magazine maker