ligeledes lagt vægt på, at de nye bakker tydeligt er lavere end Fruens Plantage, der har en topkote på ca. 53 meter over havet. Etapeudvikling Englebakkerne fordrer op imod 2,5 millioner ton jord, hvilket svarer til ca. 1.390.000 m3 jord. Det er meget og etableringsfasen vil formentligt strække sig over ca. 15-25 år. Derfor foreslår helhedsplanen en etapeplan, der skal sikre, at aktivitetsområderne gradvist kan tages i brug, samtidig med at arbejdet med at tilføre mere jord og bygge nye bakker kan fortsætte. Englebakkerne foreslås etableret område for område i 5 etaper. Det er afgørende, at området gradvist kan ibrugtages og give værdi for naboer og fremtidige brugere. For at fredeliggøre og mindske gener for de omkringboende undersøges det, hvorvidt der er grundlag for at etablere en ny midlertidig vej til området, der kobler sig til Ring Syd. Det foreslås, at områdets randzoner udvikles tidligt i processen, så de opleves grønne og attraktive allerede i etableringsfasen. Det foreslås, at udviklingen af Englebakkerne ikke kun sker område for område, men også ”lag for lag”. Landskabet skal kunne fungere i sig selv, men vil få merværdi, hver gang området tilføres mere indhold og flere funktioner. Udviklingen vil ske i et tæt samarbejde mellem Næstved Kommune og de parter, som skal bruge området. En bæredygtig håndtering af jord Englebakkerne er en del af Næstved Kommunes jordstrategi, hvor målet er at håndtere overskudsjord fra byggerier bæredygtigt og udnytte den positivt. Ved at håndtere kommunens overskudsjord lokalt, mindskes transporten og belastningen på miljø, klima og infrastruktur.
Borgerne har bidraget Borgere og klubber har spillet en vigtig rolle i udarbejdelsen af forslag til helhedsplanen for Englebakkerne. Næstved Kommune har gennemført en bred og omfattende bruger- og borgerinddragelse, der har givet værdifulde input til helhedsplanens konkrete udformning og indhold af faciliteter og baner.
Der har været afholdt separate møder med de nærmeste naboer. Klubber og foreninger har drøftet muligheder og budt ind med idéer på workshops. Skoler og institutioner har tilført projektet børnenes blik for, hvad et nyt rekreativt område kan indeholde og afholdt idé/tegnekonkurrence. Derudover har borgere fra Næstved deltaget i en større workshop om områdets udvikling. Politisk temadrøftelse Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget og Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget afholdte tirsdag den 14. juni 2022 en fælles temadrøftelse vedrørende udviklingen af området. Temadrøftelsen var struktureret gennem to temaer: ’borgernes input’ og ’jord og vej-adgang’, hvor centrale emner herom blev drøftet. Administrationen har indarbejdet fokuspunkterne ved teamdrøftelsen i helhedsplanen. Økonomiske aspekter for projektet Forslaget til helhedsplanen anviser perspektiverne for en ambitiøs ændring af det eksisterende landskab - både i forbindelse med etableringsfasen og den fremtidige anvendelse. Projektet vil medføre en række indledende udgifter til eksempelvis arkæologiske forundersøgelser, anlæg af eventuel midlertidig anlægsvej, mv. Administrationen har påbegyndt estimering af den samlede økonomi for projektet og detaljering af indtægts- og udgiftsniveau vil skulle undersøges nærmere i forbindelse med detaljeringen af projektet. Nogle elementer, som
Made with FlippingBook - Online magazine maker