Punkt 242: Beslutning om fortsat udarbejdelse af en årlig beskæftigelsesplan
15.20.00-A00-13-22 Resume Politisk behandling Beskæftigelses- og Rekrutteringsudvalget (anbefaler), 11.10.2022 Byrådet (godkender), 31.10.2022
Ifølge lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal udvalget hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Som element i anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen vil kravet om udarbejdelse af en årlig beskæftigelsesplan bortfalde fra 1. januar 2023. Fremover vil det være op til den enkelte kommune at beslutte, om der fortsat skal udarbejdes en årlig beskæftigelsesplan. I denne sag skal byrådet beslutte, om beskæftigelsesplanen skal afskaffes og erstattes af en årlig styringsdrøftelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at byrådet godkender, 1. at den nuværende beskæftigelsesplan afskaffes og 2. at beskæftigelsesplanen erstattes af en årlig styringsdrøftelse, som udvalget afholder i januar måned. Beslutning Beskæftigelses- og Rekrutteringsudvalget, 11.10.2022
Ad. 1: Anbefales Ad. 2: Anbefales
Byrådet, 31.10.2022 Fraværende: Stine Andersen (V), Marc Hvenegaard (C) Stedfortræder: Otto Poulsen (V), Lene Jonassen (C)
Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Sagsfremstilling Med bortfald af det nuværende krav om udarbejdelse af en årlig beskæftigelsesplan er det op til den enkelte kommune, hvorvidt der efter den 1. januar 2023 fortsat skal udarbejdes en beskæftigelsesplan fra 2024 og fremover.
Byrådet besluttede den 22. februar 22 (sag 88), at for at give mere tid til kerneopgaven, at alle dokumentationskrav, regler og administrative regler, som ikke er lovpligtige, som hovedregel skal afskaffes.
Made with FlippingBook - Online magazine maker