Byrådets møde 2022

Punkt 247: Beslutning om godkendelse af endeligt forslag til tillæg nr. 12 til Næstved Kommunes spildevandsplan

06.00.05-P00-1-22 Resume Politisk behandling Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget (anbefaler), 07.11.2022 Økonomiudvalget (udtaler sig), 21.11.2022 Byrådet (godkender), 29.11.2022

Byrådet vedtog den 28. juni 2022 (sag nr. 170) at sende et forslag til tillæg nr. 12 (bilag 1) til spildevandsplan 2012-2022 i 8 ugers offentlig høring.

Forslaget har været offentliggjort på kommunens hjemmeside, og ejerne af samtlige 272 berørte ejendomme er blevet direkte kontaktet i forbindelse med, at forslaget har været i offentlig høring.

Der er indkommet 3 høringssvar, hvoraf de 2 foreslås imødekommet. På baggrund af høringssvarene har administrationen udarbejdet et endeligt forslag til tillæg nr. 12, som her fremlægges til byrådets godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender endeligt forslag til »Tillæg nr. 12 til Næstved Kommunes spildevandsplan 2012-2022 - Ændringer i rensekrav for enkeltejendomme, etableringen af ændringer i kloakoplande og etablering af spildevandslaug«. Beslutning Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, 07.11.2022 Anbefales.

Økonomiudvalget, 21.11.2022 Fraværende: Lars Hoppe Søe (B) Anbefales.

Byrådet, 29.11.2022 Godkendt. Sagsfremstilling

Formålet med forslag til tillæg nr. 12 er at skabe det planmæssige grundlag for spildevandskloakering af Kvædevænget, Forsytiavej og Nyrup, separatkloakering af industriområdet Ved Mejeriet, etablering af 4 spildevandslaug, etablering af 9 private kloakoplande og ændring af rensekravet for en række enkeltejendomme i det åbne land, samt at en række enkeltejendomme kan indgå og udgå af kloakopland.

Made with FlippingBook - Online magazine maker