Byrådets møde 2022

AffaldPlus har i mail af 13. oktober 2022 anmodet ejerkommunerne om overdragelse af kompetencen til at foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet om en overgangsordning vedrørende ejerskab og aktiviteter på KOD-anlæg og Næstved Biobrændsel samt den efterfølgende kommunikation med Forsyningstilsynet herom. Mailen fremgår af bilag 1.

AffaldPlus har fremsendt anmeldelsen om deltagelse i overgangsordningen til Forsyningstilsynet d. 28. september 2022 inden for fristen d. 30. september 2022 (bilag 2). Ejerkommunerne skal senest d. 31. december 2022 over for Forsyningstilsynet bekræfte anmeldelsen (bilag 3 og 4).

Folketinget vedtog d. 9. juni 2022 en lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet gældende fra og med d. 1. juli 2022, med forbud for kommuner og kommunale selskaber mod nedenstående. at have ejerskab af automatiserede sorteringsanlæg til indledende sortering eller til sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra farligt affald eller forbrændings- eller deponeringsegnet affald. at deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning.

Der er med loven mulighed for at etablere en overgangsordning på en periode af 5 år.

Anlæggene omhandlende kompetenceoverdragelse er:

Anlæg til madaffald (KOD-anlæg) modtager årligt 20.000 ton madaffald, som kommer fra ejerkommunernes husstandsindsamling. Madaffaldet bliver omdannet i KOD-anlægget til en grød kaldet pulp, som afsættes til biogasanlæg. AffaldPlus er i gang med en proces, som skal afklare mulighederne for salg af KOD-anlægget til en privat aktør. De forventer at udskille anlægget i et selvstændigt selskab pr. 01.01.2023 og forventer at afhænde dette i første halvår af 2023. Anlæg til neddeling af haveaffald (Næstved Biobrændsel) modtager have- og grenaffald fra AffaldPlus' genbrugs- og haveaffaldspladser. Affaldet neddeles, sorteres og lægges i bunker. Den vedholdige del afsættes som brændsel til Sorø Bioenergi, og resten afsættes til markkompostering på landbrugsjord. Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger. Bilag Bilag 1: Anmodning om overdragelse af kompetencer til AffaldPlus Bilag 2: AffaldPlus Anmeldelse af anlæg og aktiviteter til Overgangsordningerne Bilag 3: Forsyningstilsynet information om anmeldelse til ordningen behandling af affald til materialenyttiggørelse Bilag 4: Forsyningstilsynet information om anmeldelse af automatiserede sorteringsanlaeg Bilag 5: Ændring af miljøbeskyttelsesloven nr. 898 af 21.06.2022 Bilag 6: Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 938 af 20.06.2022

Made with FlippingBook - Online magazine maker