Punkt 250: Godkendelse af leasingrammen 2023
00.01.00-S00-29-19 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 21.11.2022 Byrådet (godkender), 29.11.2022 Byrådet skal godkende leasingrammen for 2023. Næstved Kommune har en masteraftale vedr. leasing med Kommuneleasing på 130 mio. kr. fordelt på 4 år. Byrådet skal hvert år godkende den overordnede ramme for leasingfinansiering i Næstved Kommune. INDSTILLING Administrationen indstiller, at leasingrammen for 2023 på 28,5 mio. kr. godkendes til anvendelse i regnskabsår 2023. Beslutning
Økonomiudvalget, 21.11.2022 Fraværende: Lars Hoppe Søe (B)
Carsten Rasmussen, Rune Kristensen, Kristian Skov-Andersen, Githa Nelander, Nickolai Hamann og Linda Frederiksen anbefaler at den samlede ramme ændres til 30,00 mio. kr. således at der afsættes 5,0 mio.kr. på området Diverse (virksomhedernes mulighed for leasing).
Jette Leth Buhl og Susanne Steensgaard Tariq ønsker at følge administrationens indstilling.
Byrådet, 29.11.2022 Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.
B (2), Jette Leth Buhl (F) og Susanne Steensgaard Tariq (Ø) kunne ikke støtte beslutningen, idet de ønsker at følge administrationens indstilling. Sagsfremstilling Det årlige rammebeløb er et udtryk for, hvor meget Næstved Kommune har mulighed for at finansiere via leasingaftaler. Rammen er for hele Næstved Kommune, men fordeles på specifikke områder. Næstved Kommunes samlede leasingramme på 130 mio. kr. for 2020-2023 har været fordelt med 32,5 mio. kr. pr. år i 2020 og 2021. På Økonomiudvalgets møde den 23. august 2021, sag nr. 165, blev det besluttet, at der ikke længere skulle leasingfinansieres biler for op til 5 mio. kr. Beslutningen var en del af sagen om investering af kassebeholdningen. På Økonomiudvalgsmødet den 1. november 2021 blev det besluttet at reducere den samlede leasingramme for 2022. I 2022 blev rammen således nedskrevet med 5 mio. kr., så den blev på 27,5 mio. kr. i stedet for tidligere 32,5 mio. kr. Administrationen foreslår, at rammen for 2023 fordeles som nedenfor:
Område
Rammefordeling 2023 (mio. kr.)
Made with FlippingBook - Online magazine maker