Byrådet, 29.11.2022 Godkendt. Sagsfremstilling
I forbindelse med udarbejdelse af den nuværende rammeaftale 2021-2022 blev der gennemført en proces med inddragelse af udvalgspolitikere, handicaprådsrepræsentanter, og fagdirektører med en enkel samt overskuelig rammeaftale som resultat. Rammeaftalen rummer et begrænset antal fokusområder med øget fokus på mål, indhold og resultater, som skal fokusere arbejdet og medvirke til at muliggøre administrativ samt politisk opfølgning.
Fokusområder med mål De seks nuværende fokusområder i rammeaftale 2021-22 har stor relevans også i de kommende to år, og grundet COVID- 19 er implementeringen af rammeaftale 2021-22 samt arbejdet med fokusområderne blevet forsinket. Rammeaftalen (2021-22) anbefales derfor forlænget, så fokusområderne for 2021-22 også gælder for 2023-24. Følgende fokusområder foreslås for 2023 og 2024 i henholdsvis rammeaftalens udviklingsdel og styringsdel.
Udviklingsdel 1. Styrket mellemkommunalt samarbejde
Mål: For at udvikle og sikre kvaliteten af vores tilbud skal vi styrke samarbejdet mellem kommunerne og regionen om de temaer, der er relevante og nødvendige for at kunne sikre de rette tilbud med de rette kompetencer til borgere med behov for støtte.
2. En sammenhængende indsats for borgere med psykiske vanskeligheder Mål: Vi skal skabe bedre vilkår, for at de sammenhængende forløb og indsatser for borgere med væsentlige psykiske vanskeligheder styrkes.
3. Styrket samarbejde med borgere og deres pårørende Mål: Vi ønsker at styrke inddragelsen og samskabelsen med brugerne og deres pårørende, for at vi sammen kan udvikle og retningssætte på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
4. Praksisnær metodeudvikling og vidensdeling om effekt Mål: Vi skal styrke den praksisnære metodeudvikling og vidensdeling for at skabe bedre kvalitet i indsatsen for brugerne, sammen med brugerne og deres pårørende og samtidig sikre en bedre anvendelse af de tilgængelige ressourcer.
Styringsdel 5. Afdækning af kapacitet og behov for tilbud
Mål: Vi ønsker en afdækning af den aktuelle kapacitet samt en prognose for sociale tilbud på kort og lang sigt som grundlag for en strategisk drøftelse af, hvordan KKR Sjælland bedst lever op til sin forsyningsforpligtigelse og sit samarbejde.
6. Bedre styringsdata og ledelsesinformation
Made with FlippingBook - Online magazine maker