Børne- og Uddannelsesudvalget, 10.10.2022 Fraværende: Per Sørensen (A), Sebastian Mylsted-Schenstrøm (Æ). Stedfortræder: Linda Frederiksen (A). Udsat.
Børne- og Uddannelsesudvalget, 31.10.2022 Fraværende: Sebastian Mylsted-Schenstrøm (Æ). Med udgangspunkt i udviklingsplanen for Center for Børn og Unge, som beskrevet i sag 169, anbefaler udvalget følgende:
Ad 1.1: Anbefales. Ad 1.3: Anbefales. Ad 2: Anbefales.
Byrådet, 29.11.2022 Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Sagsfremstilling
Hvert år publicerer Social- og Ældreministeriet en række kommuneopdelte Danmarkskort, der viser det forudgående års statistik over antallet af sager på socialområdet, hvor en borger har klaget over kommunens afgørelse, og hvor afgørelserne efterfølgende er omgjort af Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenterne for socialområdet 2021 fremgår af tre Danmarkskort, ét for henholdsvis børnehandicapområdet, voksenhandicapområdet samt socialområdet generelt.
I henhold til retssikkerhedslovens §79b, skal Kommunalbestyrelsen behandle Danmarkskort over omgørelsesprocenter inden udgangen af det år, som statistikken fremlægges. Den 1. juli 2022, blev der med en lovændring indført et krav om, at Kommunalbestyrelsen derudover særskilt skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling jf. §79b stk. 2. Beslutter Kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan skal Kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom. Ankestyrelsen kan imidlertid med indførelsen af §79b stk. 3 pålægge Kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, hvis Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsigter det. Omgørelsesprocenten angiver andelen af klagesager som Ankestyrelsen omgør, hvilket vil sige, at Ankestyrelsen enten ændrer/ophæver eller hjemviser sagen. En ændring/ophævelse betyder, at Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i Kommunens afgørelse, mens en hjemvisning betyder, at kommunen skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. En hjemvisning skyldes ofte et ønske fra Ankestyrelsen om yderligere oplysninger/dokumentation, der lægger til grund for kommunens skøn, eller at Ankestyrelsen finder, at der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl. Når kommunen har indhentet nye oplysninger eller rettet sagsbehandlingsfejlene, kan kommunen derfor godt nå frem til samme resultat som i den oprindelige afgørelse.
Omgørelsesprocenten omfatter dermed ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke tages som et udtryk for den generelle kvalitet af kommunens sagsbehandling, da den alene belyser den del af kommunens afgørelser, som påklages til Ankestyrelsen.
Made with FlippingBook - Online magazine maker