I Næstved Kommune er det i 2021 38% af de 45 sager, som Ankestyrelsen har behandlet, der blev omgjort. Ud af de 45 sager blev 28 sager stadfæstet (62%), mens 12 sager blev hjemvist (27%) og 5 sager er ændret/ophævet (11%). I forhold til 2020 er omgørelsesprocenten faldet betragteligt fra 63 % og antallet af behandlede klagesager er faldet fra 49.
I forhold til de omgjorte sager handler disse primært om merudgifter jf. § 41 og tabt arbejdsfortjeneste jf. §§ 42-43, hvilket skyldes, at disse afgørelser i høj grad afhænger af skønsmæssige afvejninger. Derudover bliver langt de fleste omgjorte sager hjemvist med henblik på, at kommunen skal præcisere grundlaget for kommunens skøn i afgørelse. Der er således ikke tale om, at Ankestyrelsen finder kommunens afgørelse forkert, men at der mangler oplysninger eller dokumentation for, hvordan kommunen er kommet frem til afgørelsen. Det er tidligere politisk besluttet, at Center for Børn og Unge skal søges om et Task Force forløb hos Ankestyrelsen, med henblik på at kvalificere sagsbehandlingen yderligere. Derudover iværksættes en række processer i forbindelse med den udviklingsplan, som Center for Børn og Unge forelægger for Børne- og Uddannelsesudvalget den 31. oktober 2022. Set i lyset af dette, og det markante fald i overførelsesprocenten, finder administrationen ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at iværksætte en handlingsplan for området.
Kortet specifikt for særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet I dette kort indgår følgende bestemmelser: Voksne - kontante tilskud § 95 Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
Voksne - ledsageordning § 97 Voksne - merudgifter § 100
I Næstved Kommune er det 45% af de 11 sager som Ankestyrelsen har behandlet, der blev omgjort. Ud af de 11 sager blev 6 sager stadfæstet, mens 4 sager blev hjemvist (36%) og 1 sag blev ændret/ophævet (9%). 10 ud af de 11 sager, som Ankestyrelsen har behandlet vedrører merudgifter jf. §100, hvoraf 6 af sagerne er blevet stadfæstet, 3 er blevet hjemvist og 1 er blevet ændret. Dette skal ses i lyset af, at sager vedrørende merudgifter jf. § 100 ofte afhænger af skønsmæssige afvejninger og ofte er meget komplicerede sager med mange behandlingspunkter efter flere forskellige regelsæt. Det betyder, at en sag kan indeholde flere punkter og Ankestyrelsen kan stadfæste, ændre/ophæve eller hjemvise de forskellige punkter. Eksempelvis består én af klagesagerne behandlet i 2021 af 13 punkter, hvoraf 7 af punkterne er stadfæstet (54%), 4 punkter er hjemvist (31%), og 2 punkter er ændret (15%). Størstedelen af punkterne i sagen er således stadfæstet, men alligevel klassificeres sagen som ”ændret/ophævet”. Dette er medvirkende til at omgørelsesprocenten ikke er retvisende.
Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at lave en handlingsplan for området.
Administrationen anbefaler Der ses et generelt fald i omgørelsesprocenter på socialområdet i Næstved Kommune i 2021 sammenlignet med 2020. På voksenhandicapområdet er der imidlertid sket en lille stigning på 3 procent-point. Dette skal dog ses i lyset af, at antallet af sager, som sendes til Ankestyrelsen, er relativt beskedent og udgør 11 sager i 2021. Det betyder, at det har stor indvirkning på omgørelsesprocenten om en enkelt sag omgøres eller ej.
Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at lave konkrete handlingsplaner for områderne. Administrationen arbejder løbende på at inddrage Ankestyrelsens afgørelser i behandlingen af nye sager, med henblik på at træffe afgørelser, der er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.
Made with FlippingBook - Online magazine maker