Punkt 258: Beslutning om kulturtilbud til offentlige og private skoler og dagtilbud
20.00.00-G01-26-22 Resume Politisk behandling Kultur- og Idrætsudvalget (anbefaler), 07.11.2022 Byrådet (beslutter), 29.11.2022
Byrådet besluttede på sit møde 20.9 2022 at tilbagesende sag 212 om "Beslutning om kulturtilbud til offentlige og private skoler og daginstitutioner" til Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på en uddybning af kommunens valgmuligheder. Udvalget skal i denne sag træffe beslutning om, hvorvidt særlige kommunale kulturtilbud fortsat skal være forbeholdt elever i kommunale skoler og brugere af kommunale dagtilbud som udgangspunkt. Eller om de kommunale kulturtilbud som udgangspunkt også skal tilbydes til en bredere gruppe af private skoler. INDSTILLING Administrationen indstiller, A: at nuværende praksis fastholdes, hvor udvalgte tilbud i udgangspunktet forbeholdes kommunens egne institutioner med mulighed for at overskudskapacitet tilbydes private institutioner og dagtilbud til markedspris, og at den del af budgettet i Kultur- og Idrætsudvalget, som anvendes på opfyldelse af formålsparagrafferne i folkeskoleloven og dagtilbudsloven overføres til Børne- og Uddannelsesudvalgets område eller B: at de private skoler og dagtilbud sidestilles med de kommunale, med hjemmel i kommunalfuldmagtens regler, så tilbuddet er vederlagsfrit. Beslutning Kultur- og Idrætsudvalget, 07.11.2022 B: Anbefales.
Byrådet, 29.11.2022 B: Godkendt. Sagsfremstilling
Kultur- og Idrætsudvalget drøftede på møde d. 29.3.2022 muligheden for at kunne tilbyde Børnekulturhusets ydelser til private friskoler og daginstitutioner på lige fod med de tilbud, der tilbydes børn og unge i kommunens folkeskoler og dagtilbud. Udvalget traf på sit møde d. 5.9.2022 beslutning om at tilbyde de kommunale kulturtilbud til private dagtilbud og private skoler.
Kommunal støtte til kultur- og fritidsaktiviteter Kommunen har i vid udstrækning mulighed for at iværksætte aktiviteter til fremme af borgernes fritids- og kulturliv. Kommunernes adgang til at yde støtte til kulturlivet er blandt andet reguleret af forskellig lovgivning som f.eks. folkebiblioteksloven, musikloven, teaterloven og museumsloven, men lovgivningen antages ikke at gøre udtømmende op med kommunernes mulighed for at varetage eller støtte aktiviteter på de pågældende områder.
Made with FlippingBook - Online magazine maker