skema A indeholdende et projekt med 65 rækkehuse i Mogenstrup, placeret på Stejlehøjen. Administrationen har behandlet det fremsendte skema A og forelægger nu sagen til politisk godkendelse. (se bilag 1).
Projektet opererer med 4 forskellige udgaver, hvoraf 29 af boligerne foreslås at være i et plan, og 36 boliger i halvandet plan. Den gennemsnitlige boligstørrelse er 101 m2 og udover boligerne opføres et fælleshus på 150 m2. (se bilag 2). De mindste af de foreslåede boliger kommer til at være på 75 m2 med en husleje på 6.450 kr. pr. måned eksklusive forbrug, boligerne på 90 m2 får en husleje på 7.740 kr. pr. måned eksklusive forbrug, og de største boliger på 105 m2 kommer til at findes i både et og to plan med en husleje på 9.030 kr. pr. måned eksklusive forbrug. De årlige forbrugsudgifter er anslået til 81 kr. pr. m2 pr. måned, hvilket for en bolig på 90 m2 vil være 506 kr. pr måned.
Byggeriet foreslås opført efter kravene til energiklasse 2020.
Der foreslås opført en central gaskedel, som fordeler varme til hele afdelingens boliger. Administrationen kan ikke anbefale en løsning, hvor boligerne opvarmes med gas, da byrådet har besluttet at 90 % af bygningsmassen i kommunen skal være fossilfrit opvarmet inden 2030. Derfor foreslår administrationen, at skema A godkendes under forudsætning af, at der findes en fossilfri opvarmningsløsning, som eksempelvis varmepumper eller jordvarme.
Det foreslåede projekts samlede størrelse er på 6.405 m2, og den samlede anskaffelsessum er opgjort til 153.184.000 kr., hvoraf Næstved Kommune skal yde 15.318.000 kr. i grundkapitaltilskud, hvilket er 10 % af den samlede entreprisesum.
Såfremt skema A godkendes, har boligselskabet 36 måneder til at indsende skema B.
Økonomiske oplysninger Den samlede anskaffelsessum omfatter:
Grundkøb og byggemodning
12.243.000 kr.
Håndværkerudgifter
117.617.000 kr.
Omkostninger og gebyrer
20.962.000 kr.
Forventet indeksering ud over fastprisperiode
(1.251.000 kr.)
I alt
153.184.000 kr.
Finansiering:
Kommunal grundkapital (10%)
15.318.000 kr.
Beboerindskud (2%)
3.064.000 kr.
Støttede lån (88%)
134.802.000 kr.
I alt
153.184.000 kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker