Byrådets møde 2022

Punkt 55: Beslutning af budgetstrategi for budget 2023

00.30.10-S00-5-21 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (godkender), 17.01.2022 Byrådet (Til efterretning), 25.01.2022

Administrationen fremlægger forslag til strategi for udarbejdelse af budget for perioden 2023-2026. Det er Økonomiudvalgets opgave at tilrettelægge proces for udarbejdelse af budget og budgetstrategien skal derfor ikke godkendes i byrådet, men fremsendes til orientering i byrådet.

Som konsekvens af budgetstrategien, er der behov for et ekstra økonomiudvalgsmøde i uge 18. Det foreslås desuden, at ændre reglerne for investeringspuljen, så Økonomiudvalget får kompetencen til at vælge projekter og så det kan ske løbende, og ikke kun i forbindelse med at der bliver indgået budgetforlig. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Økonomiudvalget godkender budgetstrategien og fremsender den til orientering i Byrådet 2. Økonomiudvalget beslutter et ekstra økonomiudvalgsmøde i uge 18 3. Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet at kompetencen til at vælge investeringsprojekter ændres til Økonomiudvalget og at det kan ske løbende Beslutning Økonomiudvalget, 17.01.2022

Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Ad 3: Godkendt med den præcisering, at investeringspuljen gælder alle udvalg.

Byrådet, 25.01.2022 Til efterretning. Sagsfremstilling Budgetlægningen starter med en temaaften d. 25. april

Her skal byrådet drøfte hvor stor en samlet driftsramme der skal være i 2023, og hvordan den skal fordeles på udvalgene. Temaaftenen ligger efter byrådets visionsseminar, så det kan sikres, at fordelingen af udvalgsrammerne afspejler de politiske ønsker.

Der træffes ikke beslutning om rammefordelingen på temaaftenen, det sker i stedet efterfølgende i Økonomiudvalget. Der er brug for at Økonomiudvalget holder et ekstraordinært møde i uge 18 for at udvalgene kan komme i gang med at udmønte deres budgetramme.

Made with FlippingBook - Online magazine maker