Byrådets møde 2022

Tidligere har Næstved Kommune generelt opkrævet garantiprovision på 0,5% af alle forsyningsselskaber, men kommunens revisionsselskab BDO har skærpet at garantiprovisionen bør fastsættes individuelt for det enkelte forsyningsselskab pba. individuelle risikovurderinger.

BDO's risikovurderinger med anbefaling af individuelle garantiprovisionssatser Kommunens revisionsselskab BDO har nu foretaget risikovurderinger af alle forsyningsselskaber, der er omfattet af de nye principper for fastsættelse af garantiprovision vedr. optagelse af lån med garantistillelse fra Næstved Kommune. Undtagelserne herfra er Everdrup Vandværk samt Hammer og Omegns Vandværk, som begge har en restgæld på under 1 mio. kr. og dermed fortsætter med at betale 0,5% p.a. i garantiprovision. Derudover gælder også fortsat 0,5% p.a. i garantiprovision for AffaldPlus, som er aftalt i fællesskab med de øvrige kommuner, som Næstved hæfter solidarisk sammen med ift. garantistillelsen. BDO har samlet foretaget risikovurderinger af otte forsyningsselskaber. Risikovurderingen af Næstved Fjernvarme, med en anbefalet garantiprovision på 0,4% p.a. blev dog udarbejdet allerede i juni 2021, for at danne erfaring og sikre et ordentlig grundlag for de principper som Byrådet besluttede den 31. august 2021. Garantiprovisionen vedr. Næstved Fjernvarme er derfor også allerede politisk godkendt. Derudover har både Fensmark Fjernvarme og Fuglebjerg Fjernvarme fået behandlet sag i Byrådet den 21. december 2021 om nye byggekreditter med kommunegaranti, og i den forbindelse er også truffet endelig beslutning om en garantiprovision på 0,4% svarende til anbefalingen fra BDO. Tilbage udestår derfor beslutning om fastsættelse af garantiprovision for fem forsyningsselskaber til erstatning for den tidligere opkrævede sats på 0,5% p.a.

BDO's anbefalinger til garantiprovision udgør følgende for de fem forsyningsselskaber:

Forsyningsselskab

Garantiprovision rentesats

Tybjerglille Bakker Vandværk

0,40%

Fensmark Vandværk

0,55%

Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk

0,40%

NK-Vand

0,7594%

NK-Spildevand

0,7527%

Forudsætningerne er at garantiprovisionerne skal fastsættes med afsæt i Safe-Harbour satserne, som gælder for forsyningsselskaber omfattet af SMV (små og mellemstore virksomheder, men hvor den kommunale ejerandel heller ikke må udgøre over 50%). Varmeselskaberne fastsættes generelt til 0,40% og det samme er gældende for Tybjerglille Bakker Vandværk. Fensmark Vand stiger til gengæld minimalt til 0,55%. Alle de nævnte selskaber er omfattet af principperne for brug af Safe-Harbour. Det er mere kompliceret vedr. NK-Forsyning.

Særlige forhold omkring NK-Forsyning BDO har konstateret at NK-Vand og NK-Spildevand ikke anses for at være omfattet af SMV begrebet. Derfor kan BDO ikke anbefale brug af Safe-Harbour satserne vedr. NK-Vand og NK-Spildevand. I stedet har BDO for disse to

Made with FlippingBook - Online magazine maker