Byrådets møde 2022

Punkt 59: Valgte ikke-byrådsmedlemmers vederlæggelse

81.14.01-G00-2-21 Resume Politisk behandling Byrådet (godkender), 25.01.2022

Ifølge kommunestyrelsesloven skal Byrådet tage stilling til, om der skal ydes diæter eller tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv i diverse nævn, bestyrelser m.fl. Byrådet skal træffe beslutning herom til Fritidsudvalgets valgte ikke-byrådsmedlemmer. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet: 1. beslutter, at der ydes diæter eller tabt arbejdsfortjeneste til valgte ikke-byrådsmedlemmer i Fritidsudvalget. 2. konfirmerer udpegningen af Kirsten Ærø, Gert Segato, Tonny Ploug, Kåre Sørensen, Ole Hansen, Jacob Normann, Torben Stenstrup, Mads Kildahl-Høgh og Marie Jerup. Beslutning

Byrådet, 25.01.2022 Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling Fritidsudvalget er valgt jf. lov om Folkeoplysning.

Valgte ikke-byrådsmedlemmer har siden kommunesammenlægning modtaget vederlag for varetagelse af hverv i Fritidsudvalget (tidligere Folkeoplysningsudvalget).

Valg af medlemmer til Fritidsudvalget fandt sted i december 2021 for perioden 2022 - 2025 og følgende ni i Fritidsudvalget er ikke-byrådsmedlemmer:

Kirsten Ærø, Gert Segato, Tonny Ploug, Kåre Sørensen, Ole Hansen, Jacob Normann, Torben Stenstrup, Mads Kildahl-Høgh og Marie Jerup.

I lov om folkeoplysning fremgår det, at der kan ydes diæter, tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse jævnfør reglerne i lov om kommuners styrelse.

I lov om kommuners styrelse har personer krav på godtgørelse til kørsel. Godtgørelsen er obligatorisk og kan ikke fraviges, men udbetaling af vederlæggelse og godtgørelser fordrer, at Byrådet har konfirmeret udvalgsudpegningerne, da Byrådets udpegning af det enkelte medlem er en forudsætning for, at personer kan modtage vederlæggelse og godtgørelser i henhold til politiske beslutninger og lovgivning herom.

Made with FlippingBook - Online magazine maker