Byrådets møde 2022

Ifølge folkeskolelovens § 17, stk. 1 oprettes klasser op til 28 elever. En børnehaveklasse kan optage op til 30 elever, såfremt kommunalbestyrelsen tillader det. Der er således ikke meget plads til evt. kommende netto tilflyttere i de to områder. Ifølge den godkendte skoleprognose fra maj 2021, forventes der til skoleåret 2023/24 88 kommende børnehaveklasseelever til Ellebækskolen, hvilket vil udløse 4 børnehaveklasser. Til gengæld viser prognosen, at der til afd. Holsted kun vil være 68 elever svarende til 3 klasser med 22/23 elever pr. klasse. Afd. Holsted er presset på lokaler til holddannelse, mellemformer, gruppearbejde m.v. Der er p.t. 4 spor i 8. klasse. Når de elever stopper ved sommeren 2023, så bliver lokalepresset lidt mindre. Model 2 I model 2 er klasserne ligeledes fyldt op med egne elever op til 28 elever. De steder, hvor der har været pladser ledige til fritvalgs-ønsker, er klasserne fyldt op til 24 i henhold til reglerne i styrelsesvedtægten om frit skolevalg. Der oprettes i alt 35 klasser inkl. SIAA-klasse på afd. Sct. Jørgen berammet til 18 elever. Til sammenligning blev der ved sidste års indskrivning oprettet 32 klasser. Ved valg af model 2 tildeles Susåskolen afd. Holsted en ekstra klasse, således at der oprettes 4 klasser med en klassekvotient på 24. Dette bevirker, at yderligere 14 forældreønsker opfyldes, ligesom det bevirker, at Ellebækskolens klassekvotient falder til 25. Konsekvens: Afd. Holsted er udfordret på kapacitet, og har umiddelbart ikke plads til 4 klasser. Derfor vil model 2 indebære, at der skal anskaffes (lejes) en pavillon. Der må påregnes engangsudgifter til etablering m.v. på ca. 500.000 kr. og årlige driftsudgifter på ca. 300.000 kr. til leje af en pavillon og driftsudgifter. Ifølge skoleprognosen og nuværende klasseantal, så vil der kun være behov for en pavillon frem til juli 2023. Prognosen forventer ikke elevtal til 4 børnehaveklasser i de kommende år.

På baggrund af ovenstående beskrivelse af konsekvenser ved hhv. model 1 og 2 anbefaler administrationen model 1, hvilket også er skolens ønske.

Baggrundsoplysninger Elevtallet på de enkelte afdelinger fremgår af bilag 1.

Ifølge folkeskolelovens § 17, stk. 1, må grundskolens klasser ikke overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30. På Fladsåskolen, afd. Korskilde, er elevtallet 30 og her anbefales i de to modeller, at der oprettes to børnehaveklasser og ikke gives dispensation. Bl.a. på baggrund af den kommende lovændring med max. 26 elever og fordi der er plads til 2 klasser. På afd. Sct. Jørgen skal der, jf. tidligere truffet beslutning, oprettes én SIAA-klasse. Ved dannelse af klasser har skolerne fordelt deres distriktsbørn med øje for, at holde transportudgifterne nede. Derudover er det tilstræbt at imødekomme forældrenes ønsker om skoleplacering, men ifølge reglerne for frit skolevalg i Næstved Kommune, kan der ikke optages elever, der er bosiddende udenfor skoledistriktet, såfremt der i forvejen er 24 elever i klassen. Endvidere kan ønske om bestemte afdelinger indenfor distrikterne ikke imødekommes, hvis dette skulle medføre forhøjet transportudgift.

Såfremt forligspartierne godkender, at der fra skoleåret 2023/24 kun må optages 26 elever startende i børnehaveklassen, så vil det også være nødvendigt at se på om der fortsat skal kunne indskrives op til 24 elever ved frit skolevalg eller dette

Made with FlippingBook - Online magazine maker