10. Godkendelse af driftsbudget og huslejeforhøjelse
Sagsbeh.: Niels Erik Nørgaard
Sagsnr.: 1370-48082
Sagsfremstilling Elver Hansen Ejendomme ved Jens Elver Hansen fremsender driftsbudget for 2007 med anmodning om godkendelse af huslejeforhøjelse for ejendommene Erantisvej 3-21F. Bebyggelsen omfatter i alt 109 3- og 4-værelses beboelseslejemål og 23 garager. Ejendommene er private udlejningsejendomme, der har fået støtte efter Lov nr. 235 af 30- 04-1946. Lejeforhøjelser kan derfor kun finde sted med kommunal godkendelse. Det forudsættes i bestemmelserne herom, at der alene godkendes forhøjelser, der er nødvendige for ejendommens forsvarlige drift. Det fremsendte driftsbudget for 2007 viser et underskud på kr. 165.139,65, som søges dækket gennem en lejeforhøjelse på kr. 19,14 pr. m 2 /år, således at lejen herefter udgør kr. 456,39 pr. m 2 /år. Den sidste lejeforhøjelse blev godkendt af Byrådet den 13-12-2005.
Forhøjelsen begrundes med stigninger i udgifter til især renovation, henlæggelser til hovedistandsættelse (1 % af ejendomsværdien), afskrivninger, løn og administrationsbidrag.
Administrationsbidraget er sat til kr. 2.300,- pr. lejemål, hvilket svarer til det, der er godkendt af huslejenævnet for 2007. Forrentning af egenkapital er uændret.
I sagen er vedlagt driftsbudget for 2007 samt revisorpåtegnet resultatopgørelse for 2003, 2004, 2005.
Der er fortsat ikke beboerrepræsentation i bebyggelsen, men kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for Socialministeriet.
Økonomi Ingen
Lovgrundlag Lov nr. 235 af 30-04-1946 (Lov om Byggeri med offentlig Støtte)
Politisk behandling Sagen fremsendes gennem Økonomiudvalget til Byrådet.
Indstilling Anmodningen fremsendes til Byrådet med anbefaling.
Beslutning Udvalget for Ejendomme og Lokalplanlægning, den 13/12 2006 (Gl. Næstved) Indstillingen tiltrådt.
Byrådet 22.01.2007
4
Made with FlippingBook - Online magazine maker