124. Gebyr for erhvervs benyttelse af genbrugsstationer
Sagsbeh.: Anne Birgitte Jensen
Sagsnr.: 1370-44141
Sagsfremstilling I sammenlægningsudvalgets møde den 20.11.2006 blev det besluttet at påligne alle erhverv med selvstændigt P-nr. et gebyr for benyttelse af genbrugsstationerne i Ny Næstved Kommune – dog med enkelte undtagelser, se bilag 3 (”negativlisten”). Prisen herfor er 770 kr. pr. år.. Desuden blev det besluttet at indgå aftale med FASAN om at opkræve gebyret for Næstved Kommune – pris. 70 kr. pr. år.. Erhvervenes samlede beløb blev således 840 kr. pr. år excl. moms.. Beløbet opkræves i maj 2007.
Begrundelsen for at åbne alle genbrugsstationerne for erhverv er at serviceharmonisere erhvervs brug af genbrugsstationerne at også mindre mængder erhvervsaffald let kan afleveres og dermed genanvendes
Ultimo januar udsendte FASAN orientering til erhverv om, at de nu kunne benytte genbrugsstationerne til mindre mængder affald, og at der ville blive opkrævet gebyr herfor på 840 kr. pr. år. Denne meddelelse har givet anledning til en del henvendelser og klager over at være blevet pålignet gebyr fra erhverv i Næstved og Vordingborg kommuner. Primært fra erhverv, der ikke mener at have brug for ordningen. FASAN har modtaget og svaret på alle klagerne på kommunens vegne. Ifølge statusnotat – bilag 2 – har FASAN pr. 27.2.2007 fået: 203 e-mail (samme firma kan have sendt flere mails) – svartider: 1-2- dage 63 skrivelser, svartider 2 – 3 dage 530 telefoniske henvendelser, svartider gennemsnit 30 sekunder Klagerne er typisk en-mands-virksomheder, der drives fra bopælen, uden at der efter klagers opfattelse produceres affald fra virksomheden. F.eks. konsulentvirksomhed, som psykolog, tolk, rådgivende ing., IT-virksomhed, zoneterapeut m.v.. Derudover klager fra holdingselskaber, hvis eneste aktivitet er at opbevare værdipapirer. I FASANs notat om erhvervs betaling af gebyr – bilag 1 – fremgår, at FASAN med baggrund i klagerne har vurderet, om der er brancher, der bør undtages for at betale affaldsgebyret. Umiddelbart er det vurderet, at udtagning af visse brancher blot vil skabe nye grænsetilfælde, hvor man så kan påberåbe sig uretfærdigt behandlet, og at udvælgelse vil bære præg af tilfældigheder, da f.eks. virksomheder, der drives fra bopælsadressen, ikke umiddelbart kan identificeres. FASAN kan derfor ikke for nærværende pege på en løsning, men hvis der tages udgangspunkt i affaldsproduktion kunne holdingselskaber (394 stk.) og husstande med privat hushjælp (11 stk.) undtages for gebyr. Gruppen repræsenterer 405 ud af den totale mængde på 7777 virksomheder i Næstved og Vordingborg kommuner. FASANs bestyrelse har behandlet sagen og anbefaler, at disse to grupper undtages.
Byrådet 23.04.2007
282
Made with FlippingBook - Online magazine maker