Byrådets møde 2007

298. Godkendelse af igangsætning af projekt vedr. undervisningsafsnittet til Holsted Skole.

Sagsbeh.: Rolf Dyrting

Sagsnr.: 2007-23933

Sagsfremstilling Byrådet vedtog på sit møde den 22. juni 2005 principbeslutning om byggeri af sportshal og 7.-9. klasses undervisningsafsnit ved Holsted Skole. Sportshallen er nu under opførelse, og undervisningsafsnittet skal nu påbegyndes. Lokalemanglen er så udtalt, at det tresporede afsnit for 7. klasse skal være klar til ibrugtagning ved skoleårets start 2008, mens den øvrige del af byggeriet tages i brug det følgende år.

Den overordnede planlægning af Holsted Skole er udført af HS White arkitekter, og til dette sidste afsnit af skolen har forvaltningen derfor bedt dem udføre et dispositionsforslag.

Byggeriet omfatter et nyt udskolingsafsnit på 2008 m 2 i tre spor, samt ombygning og køkkenændring på 270 m 2 .

Projektet er udført, så det danner en naturlig afrunding af anlægget og således, at de to eksisterende fløje bindes sammen, så der opnås en optimal intern sammenhæng. Det er opdelt i tre tresporede klasseafsnit, en fløj til biologi og fysik samt en udvidelse af administrationsfløjen. Desuden ombygges køkken og kantinefaciliteterne.

Byggeriet fremstår med samme udtryk i såvel form som overflader som de eksisterende bygninger.

Byggeudvalg vedr. Holsted Skole behandlede sagen 10.07.2007 med følgende indstilling: Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at der inden fremsendelse af sagen til videre politisk behandling sker en afklaring af om projektet er omfattet af Byrådet beslutning om udskydelse af anlægsprojekter at Byggeudvalget under forudsætning af at projektet ikke er omfattet af byrådets beslutning anbefaler, at projektet igangsættes at der frigives 5,0 mio. kr. i 2007 at projektet udbydes på grundlag af et forprojekt i totalentreprise, i indbudt licitation med tildelingskriteriet ”laveste pris” Entreprenørlisten vil blive forelagt byggeudvalget til godkendelse.

Byggeudvalg vedr. Holsted Skole traf følgende beslutning: Godkendt De to første at punkter udgår.

Tildelingskriteriet skal ikke være laveste pris, men den mest fordelagtige.

Entreprenørlisten vil blive fremsendt byggeudvalget til godkendelse pr. mail.

Søren Revsbæk, Troels Larsen og Niels Erik Sørensen var fraværende.

Byrådet 27.08.2007

630

Made with FlippingBook - Online magazine maker