Byrådets møde 2007

326. Personalegoder

Sagsbeh.: Dorthe E V Jensen

Sagsnr.: 2007-48651

Sagsfremstilling Med baggrund med Økonomi og personaleudvalgets ønske om en vurdering af personalegoder i Næstved Kommune har MED-hovedudvalget foretaget en anonym spørgeskemaundersøgelse blandt 800 medarbejdere indenfor ældreområdet, skoler/sfo, dagpasning, handicap, teknik og miljø, specialinstitutioner på børn og unge området og administrationen.

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var, at finde ud af, hvilke personalegoder medarbejderne i Næstved Kommune foretrækker. Pejlemærkerne vil kunne anvendes i forbindelse med de politiske drøftelser ved Budget 2008.

Helt overordnet er der taget udgangspunkt i Sundhedspolitikkens – målsætning 3: Næstved Kommune skal gå forrest med egen sundhed.

Talrige undersøgelser har entydigt vist, at det er vigtigt at tænke i personalegoder. Personalegoder har en positiv indflydelse på medarbejdernes arbejdsindsats både i forhold til glæden for at gå på arbejde, mindre sygefravær, for fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. MED–Hovedudvalg har indstillet: a. MED-hovedudvalget er på deres møde den 16. august 2007 enige i oplægget som hermed fremsendes til budgetforhandlingerne. b. MED-hovedudvalget lægger særlig vægt på:  Gratis frugt, da dette efter spørgeskemaundersøgelse er et primært ønske og giver et synligt personalegode for alle ansatte.  Etablering og synliggørelse af en personaleforening, der spiller en central rolle for alle ansatte. Derfor findes det nødvendigt med personaleressourcer til at løfte denne opgave. I selve oplægget er der således også indskrevet, at: En del personalegoder, f.eks. aftaler med motionscentre, svømmehaller og massører vurderes at kunne varetages i personaleforeningsregi. For massør-delens vedkommende er det vurderet at det som udgangspunkt betragtes som wellness og ikke egentlig forebyggende behandling. Det kan dog i forbindelse med et behandlingsforløb være nødvendigt at starte med en massage-behandling. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i stedet for afsættes de nødvendige ressourcer til hjælp med at igangsætte/drive personaleforeningsaktiviteter. Økonomi Den økonomiske ramme til personalegoder indgår i budgetdrøftelserne for budget 2008. Af bilagetv fremgår det hvad der kan etableres for puljer på 6 mio. kr., 10 mio. kr. og 15 mio. kr.

Personalemæssige konsekvenser 

Bedre konkurrenceevner for fastholdelse af medarbejdere.  Øgning af rekrutteringspotentialet.  Bedre arbejdsmiljø og større trivsel.  Nedbringelse af sygefravær.  Skabe større motivation.

Byrådet 24.09.2007

692

Made with FlippingBook - Online magazine maker