Byrådets møde 2007

415. Harmonisering af Café-priser med virkning fra 1.1.2008

Sagsbeh.: Henrik Eilsø

Sagsnr.: 2007-54114

Sagsfremstilling I sammenlægningskommunerne har der eksisteret forskellig praksis vedr. madserviceydelser og prisfastsætning på plejecentrenes Café-modtage køkkener. Med virkning fra 1. januar 2008 foreslås derfor en harmonisering af café-priser og en standardisering af produkter.

Der foreslås følgende: 

Samme betaling for mad på Café som for mad leveret i hjemmet.  Standardisering af de enkelte produkter, så der bliver overensstemmelse mellem pris og ydelse.

Oversigt Café-priser 2008 vedlægges sagen.

En harmonisering af Café-priser kræver endvidere, at der sikres en ensartet momsmæssig håndtering af al ”kantinemoms” i Næstved kommune efter gældende momsregler. For at sikre en korrekt ensretning af momsregler har Næstved Kommune inddraget Kommunernes Revision på konsulentbasis. Kommunernes Revision notat om gældende momsregler vedlægges. Kort om momsregler Momsloven fritager grundlæggende kommunernes aktiviteter inden for det sociale område og undervisningsområdet. Det betyder, at levering af mad/kost til ældre, børn i børneinstitutioner, elever i kommunale folkeskoler samt til fysisk og psykisk handicappede ikke er momspligtig, selvom de pågældende betaler for maden/kosten.

Omsætningen er momsfri efter en særlig fritagelse i momsloven uanset størrelse.

Omvendt skal alt øvrigt salg momsbelægges. Dette gælder eksempelvis salg af andet end mad/kost til ovenstående gruppe i form af konfekture, tobaksvarer og lignende, som ikke er “nødvendigt for livets opretholdelse”. Momsfritagelsen gælder heller ikke for salg af mad/kost til andre end gruppen nævnt ovenfor. Dette omfatter eksempelvis personale, gæster og andre, der har adgang til det pågældende udsalgssted. Momsrefusion og –fradrag Næstved Kommune er berettiget til refusion af momsen af udgifterne, der medgår til produktion af kost/mad. Hvis der er tale om momspligtigt salg, ydes refusionen fra toldmoms-ordningen (indgående moms), mens momsen af udgifter, der knytter sig til momsfrit salg, refunderes fra den kommunale momsrefusions-ordning under Indenrigs- og Sundhedsministeriet (købsmoms-ordningen).

Høring Sagen har været sendt i høring hos Ældrerådet samt de 7 distrikter under ældreområdet.

Byrådet 12.11.2007

869

Made with FlippingBook - Online magazine maker