Byrådets møde 2007

417. Frigivelse af midler til 1. etape af skovrejsningsprojektet ved Even

Sagsbeh.: Michael Krogh

Sagsnr.: 2007-47538

Sagsfremstilling Skovrejsningsprocessen ved Even er nu så langt, at det nedsatte skovbrugerråd har fremlagt sit fælles forslag til skovudformning, herunder ønsker til stier og friluftsfaciliteter. Planlægningen af det nye skov- og naturareal ved Even er sket i tæt samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Falster Statsskovdistrikt og Næstved kommune. For at sikre lokal indflydelse og lokalt ejerskab til projektet, har borgerinddragelsen og -indflydelsen været højt prioriteret i processen. De lokale interesser har derfor været meget stærkt involveret i formuleringen af skovrejsningsplanen for Even Statsskov. Skovbrugerrådet består foruden Falster Statsskovdistrikt og Næstved kommune af repræsentanter fra Friluftsrådet, Lille Næstved Lokalråd, Susålandets Landboforening, Rytterforeningen Baunehøj, Næstved-Egnens Turistbureau, Hjerteforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Næstved Produktionsskole, Lille Næstved Skole og I/S Evegrøften. På mødet den 21. august 2007 i Skovbrugerrådet, hvor Udvalget for Teknik og Miljø også deltog, præsenterede de forskellige repræsentanter deres forslag til skovudformningen. Det fremgik af forslagene, at der var en meget stor grad af enighed mellem de forskellige repræsentanter, både i forhold til de konkrete ønsker til det nye skovområde, men også til prioriteringen af de mange ønsker. Internt i kommunen er de fremsatte forslag blevet koordineret med den nedsatte følgegruppe, der foruden teknik og miljøområdet dækker Agenda 21, sundheds-, skole- og daginstitutionsområdet samt Næstved Museum. Selv om borgerinvolveringsprocessen for Even samt den sideløbende VVM vurdering (vurdering af virkninger på miljøet - udføres af Miljøcenter Roskilde) endnu ikke er afsluttet, tegner der sig allerede nu et billede af det nye skovområde, som foruden selve tilplantningen består af lejr- og picnicpladser, naturlegepladser og stier. I henhold til samarbejdsaftalen mellem Miljømiljøministeriet og Næstved Kommune står staten for selve tilplantningen, interne stier, samt anlæg og drift af almindelige friluftsanlæg. Næstved kommune er, gennem aftalen, forpligtet til at stå for anlæg og drift af de gennemgående hovedstisystemer, som har forbindelse med kommunens øvrige stisystem.

Økonomi Der ansøges om at få frigivet de 200.000 kr., som er afsat på 2007 budgettet til skovrejsning.

Hovedstierne forventes at koste 800 kr. pr. løbende meter grussti, og 1200 kr. pr. løbende meter asfaltsti. I forbindelse med disse hovedstier yder staten et tilskud på op til 500 kr. pr. m for grusstier, og 300 kr. pr. m. for asfaltstier.

Byrådet 12.11.2007

875

Made with FlippingBook - Online magazine maker