Byrådets møde 2007

419. Byggemodning Kamilleparken, Brøderup. Etablering af spildevandsanlæg ved privat byggemodning af 15 parceller.

Sagsbeh.: Otto Andersen

Sagsnr.: 2007-48785

Sagsfremstilling Kloakforsyningen har modtaget ansøgning fra Danflex Projektudvikling A/S om tilladelse til at etablere spildevandsanlæg for 15 parceller i området mellem Svingkærvej og Hovedvejen. Området er omfattet af lokalplan nr. 2 B4. 6, og der er i 2007 anlagt hovedkloakanlæg for regn- og spildevand i området.

Kloakforsyningen har principgodkendt det projekterede anlæg, og bygherre har igangsat anlægs-arbejdet.

Af kloakbetalingsvedtægten for Næstved Kommune kapitel 3 stk. E3 fremgår det:  Udførelse af privat byggemodning kræver Byrådets tilladelse.  Hvis anlægget forudsættes overtaget af den offentlige kloakforsyning, træffes der, forinden anlægget udføres, aftale om de tekniske og økonomiske vilkår for anlæggets overtagelse. Der skal i den forbindelse træffes aftale om betaling af tilslutningsbidrag og evt. økonomisk godtgørelse for anlæggets værdi.  Efter kommunens overtagelse af spildevandsanlægget, betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom.

Kloakforsyningen har udarbejdet vilkår samt generelle og specifikke krav til kloakanlæg, der kan overtages af Kloakforsyningen efter at være udført som privat byggemodning.

Økonomi Det er aftalt, at bygherre afholder alle udgifter til anlægget, mod at der ikke pålignes tilslutnings-bidrag ved overtagelsen. Der ydes ikke godtgørelse for anlæggets værdi, hvorfor der således ikke vil være udgifter eller indtægter for Kloakforsyningen. Lovgrundlag  Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. Lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007.  Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Næstved Kommune, som vedtaget 20. november 2006.

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Ansøgning af 7. september 2007 fra Danflex Projektudvikling A/S. Vilkår for kloakforsyningens overtagelse af spildevandsanlæg udført som privat byggemodning. Generelle og specifikke krav til spildevandsanlæg der kan overtages af kloakforsyningen.

Byrådet 12.11.2007

879

Made with FlippingBook - Online magazine maker