439. Forslag til ændring af tilskudsprocent til deltagerbetaling for særlig målgruppe i voksenundervisning
Sagsbeh.: Jan Steen Jeppesen
Sagsnr.: 2007-9902
Sagsfremstilling Folkeoplysningsudvalget behandlede på deres møde den 2. august 2007 høringsforslag til budget 2008 og fremsendte dette til budgetforhandlingerne. Forslag 1 omhandlede en udgiftsneutral regelændring for tilskudsprocenten til deltagerbetaling for særlig målgruppe (pensionister, fuldtids arbejdsløse, efterløns- og kontanthjælpsmodtagere) deltagelse i voksenundervisning.
Folkeoplysningsudvalget ønsker, at der ydes 50 % tilskud til deltagerbetaling i stedet for de nuværende 25 %.
Folkeoplysningsudvalget foreslår, at finansiering sker indenfor den samlede ramme til voksenundervisning ved at flytte udgiften fra budgettet for tilskud til lærerløn til folkeoplysende voksenundervisning (tilskud til aftenskolernes lønudgift) til budgettet til nedsat deltagerbetaling. Folkeoplysningsudvalgets beslutning fra møde d. 02.08.2007: Marianne Neerup, Peder Sass, Allan Dinesen og Carsten Rasmussen var fraværende. Folkeoplysningsudvalget bemærker, at "specifikation af korrigeret budget 2007-2011" ikke er indregnet fremskrivning i sagsfremstillingen, hvilket udvalget forventer sker. Folkeoplysningsudvalget foreslår følgende til budget 2007 og kommende år: (forslag 2, 3, 4 og 5 er ikke medtaget her) Forslag 1 Tilskudsprocenten til deltagerbetaling for særlige grupper nedsættes. Det er Folkeoplysningsudvalgets ønske, at tilskudsprocenten til særlige grupper ændres til 50 % i stedet for de nuværende 25 %. I rapporten "Harmonisering af Folkeoplysningsområdet", som blev udarbejdet i forbindelse med kommunesammenlægningen, fremgår det, at der har været forskellige ordninger i de tidligere 5 kommuner. Det fremgår ligeledes, at den skønnede difference på kr. 380.000, ved fastsættelse af tilskudsordningen på 25 %, blev omplaceret til folkeoplysende voksenundervisning så den samlede ramme her ikke blev ændret. Den økonomiske konsekvens kendes ikke, men det er Folkeoplysningsudvalgets forslag at denne beregnes og budgetomplaceres fra rammen for tilskud til lærerløn til folkeoplysende voksenundervisning, så den samlede ramme til folkeoplysende voksenundervisning ikke ændres.
Forslaget forventes at være udgiftsneutralt
Økonomi Regelændringen er udgiftsneutral indenfor den afsatte ramme til aftenskoler.
Byrådet 26.11.2007
922
Made with FlippingBook - Online magazine maker