Byrådets møde 2007

441. Ansøgning om forskudte valgperioder for skolebestyrelsen på Lundebakkeskolen

Sagsbeh.: Hanne Marie Larsen Petersen

Sagsnr.: 2007-71797

Sagsfremstilling Skolebestyrelsen på Lundebakkeskolen ansøger om forskudte valgperioder, således at 4 medlemmer vælges ved det officielle valg, og at 3 medlemmer vælges ved midtvejsvalget 2 år senere. Årsagen til ønsket om forskudte valgperioder er, at Lundebakkeskolen består af to afdelinger beliggende med 3 km’s afstand i 2 adskilte byer. Skolebestyrelsen har erfaret, at når en del af eleverne midt i deres skoletid skal skifte afdeling, vanskeliggøres rekrutteringsmulighederne til skolebestyrelsen, da forældrene ofte føler sig særligt knyttet til den afdeling, deres børn går på. Skolebestyrelsen finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at den viden, der opbygges i skolebestyrelsen, videregives, hvorfor en kontinuerlig udskiftning af skolebestyrelsesmedlemmerne vil være fremmende for den demokratiske proces. I henhold til § 3 i Bekendtgørelse nr. 903 af 26. september 2005 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelse i folkeskolen kan Byrådet for skoler omfattet af folkeskolelovens §42, stk. 11 godkende, at der i særlige tilfælde kan afholdes forskudte valg efter de ordinære valg og fravige folkeskolelovens §8, stk. 1, som omfatter, at valgperioden er 4 år for forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen. I vejledningen af 11. november 2005 om skolebestyrelsesvalg er det kun overbygningsskoler, hvor en væsentlig del af eleverne på de ældste klassetrin er overført fra en ”fødeskole”, der er nævnt som særlige tilfælde.

Skolebestyrelsen på Lundebakkeskolen har således ikke mulighed for at blive godkendt til at afholde forskudte valgperioder, da skolen ikke har nogen fødeskole.

Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie indstiller. Byrådet beslutter.

Sagens bilag 1. Ansøgning af 29. oktober 2007 fra Lundebakkeskolen om forskudte valgperioder.

Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at ansøgningen fra skolebestyrelsen på Lundebakkeskolen ikke imødekommes, da der ifølge lovgivningen ikke er grundlag for forskudte valgperioder.

Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 07.11.2007

Udvalget anmoder Byrådet om at fremsende en ansøgning til Undervisningsministeriet med anmodning om dispensation for gældende regler, således at der kan etableres forskudte valgperioder på Lundebakkeskolen.

Byrådet 26.11.2007

926

Made with FlippingBook - Online magazine maker