Det er indføjet i strategien, at demografireguleringer skal besluttes særskilt i dette overgangsår på vej mod en ny økonomisk politik, som forventes godkendt i juni 2024. Hovedpunkterne i budgetstrategien Der skal findes et nyt råderum på minimum 20 mio. kr. Råderummet skal findes på en lettere tilgængelig måde end sidste års store råderumsproces. Det skyldes, at der skal sikres ressourcer i organisationen til at implementere de mange forslag fra sidste års budgetlægning, da realiseringen af de forslag er en forudsætning for den budgetbalance, der er i det vedtagne budget. Samtidig er det fortsat et krav at udvalgene overholder deres budgetramme. Dels er det i overensstemmelse med budgetforliget og den nuværende økonomiske politik og dels findes der kun et råderum på cirka 20 mio. kr., som måske delvist skal anvendes til en ugunstig udvikling i balancen. Hvis vi vil have et råderum, skal vi selv finde det Vi skal ikke forvente at få flere penge fra staten i økonomiaftalen, eller i hvert fald kun i beskedent omfang, og vi har behov for et økonomisk råderum. Administrationen foreslår, at der findes et råderum på minimum 20 mio. kr. Dels er der underskud i udgangspunktet, så der er ikke rigtig noget at give af, hvis balancen skulle blive forværret og da kassebeholdningen er faldende skal de allerede budgetterede underskud helst ikke forøges. Og dels er det svært at finde mere end cirka 20 mio. kr. uden en stor og omfattende proces. Underskuddet fra starten af budgetlægningen er
I mio. kr.
2025 16,3
2026 20,2
2027
Underskud
-1,0
Hvordan findes råderummet Af hensyn til organisationens kapacitet foreslår administrationen, at der til budget 2025 på forhånd peges på områder, hvor der skal ske reduktioner. Der er enten peget på områder, hvor der er frie midler, eller på områder, hvor andre kommuner har haft gode ideer, eller rammereduktion på alle serviceudgifter.
Administrationen forslår følgende:
1. Reduktion af budgettet til IT med 2 mio. kr. i 2025 og 2026
2. Reduktion af budgettet til Kultur med 1 mio. kr. årligt
3. Reduktion af budgettet til tjenestebiler med 4 mio. kr. i 2025 og 2026 (forudsætning, at overskuddet fra 2023 overføres)
4. Forøget indtægt fra garantiprovision på 0,5 mio. kr. årligt
5. Forøgede afkast af investeret kapital med 3 mio. kr. årligt
6. Tjenestemandspensioner. Reduktion på 5 mio. kr. årligt ved træk på kommunens bonuskonto
7. Reduktion af pris- og lønfremskrivningen på alle serviceudgifter på 0,2%, svarende til 8,5 mio. kr.
Det samlede råderum er hermed på;
23,8 mio. kr. i 2025 og 2026.
Made with FlippingBook - Online magazine maker