Byrådets møde 2024

Byrådet 02.04.2024

36. Beslutning om godkendelse af forslag til kommuneplantillæg 9 og forslag til lokalplan 144 for et biogasanlæg ved Suså Landevej

Resumé Politisk behandling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget (anbefaler), 11.03.2024 Økonomiudvalget (udtaler sig), 18.03.2024 Byrådet (godkender), 02.04.2024

Lokalplanforslag 144 og forslag til kommuneplantillæg 9 for et biogasanlæg ved Suså Landevej er nu udarbejdet. Planforslagene og den tilhørende miljøvurdering kan udsendes i 8 ugers offentlig høring fra den 9. april til den 4. juni 2024. Det foreslås, at der afholdes offentligt møde den 2. maj 2024 i Herlufmagle. Biogasanlægget er dimensioneret til at modtage op til 600.000 ton biomasse, hovedsageligt husdyrgødning fra lokale landmænd, og producere mellem 20-25 millioner m3 biogas. Lokalplanområdet er ca. 15 ha, og ligger i umiddelbar tilknytning til eksisterende erhvervsområde (RGS Nordic og Damborg Timber). Sagen er tidligere blevet behandlet på udvalgsmødet den 15. januar 2024 (sag nr. 7), men blev taget af Byrådets dagsorden den 30. januar 2024 og sendt tilbage til fornyet behandling i Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at 1. forslag til kommuneplantillæg 9 og forslag til lokalplan 144 godkendes med henblik på offentlig høring 2. planforslagene sendes i offentlig høring i 8 uger sammen med den tilhørende miljørapport fra den 9. april til den 4. juni 2024. 3. der holdes offentligt møde om planforslagene den 2. maj 2024, kl. 16.30 i Herlufmagle. Beslutning Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 11.03.2024 Fraværende: Kristian Skov-Andersen (V) Stedfortræder: Süleyman Yücel (V) Da Cathrine Riegels (V) forpagter sin jord til Tybjerggaard, rejste hun selv en opmærksomhed vedr. sin habilitet i sag 29. Et enigt udvalg vurderede ikke at forretningsforbindelsen var afgørende for hendes stillingtagen, hvorfor udvalget besluttede at Cathrine Riegels Gudbergsen var habil.

Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Ad 3: Udvalget anbefaler at borgermødet afholdes den 6. maj 2024 kl. 16.30.

Tommy Lindegaard (Ø) kunne ikke stemme for udvalgets beslutning, idet han ikke ønsker at understøtte den nævnte produktionsform og de store konsekvenser for de berørte lokalområder.

Økonomiudvalget, 18.03.2024 Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.

Made with FlippingBook - Online magazine maker