Byrådets møde 2024

Sagsfremstilling Forud for byrådsmødet den 29. august 2023 (sag nr. 134.Sagen fremgår af bilag 5) havde administrationen henvendt sig til Vejdirektoratet for at få vejledning om, hvilken procedure der skulle anvendes til nedlæggelse af offentlig stistatus på private fællesveje. Ifm. med et opfølgende spørgsmål efter byrådsmødet, trak Vejdirektoratet deres udtalelse tilbage og sendte i stedet for en ny udtalelse (bilag 4). I den nye udtalelse oplyser de, at der er valgfrihed for, hvordan man vil nedlægge en offentlig sti på en privat fællesvej. Man kan således enten anvende vejlovens § 15 og proceduren i § 124 eller anvende privatvejslovens § 2a (tidligere vejlovens § 97, 2. pkt. og § 99, 2. pkt.), som er den lovhjemmel, som skal anvendes til at optage offentlige stier på private fællesveje. På baggrund af udtalelsen er administrationen blevet opmærksom på, at da beslutningen i 2013 blev truffet som en del af ekspropriationssagen igennem et forlig med vejejerne, i stedet for de gældende regler i den daværende vejlov, så kan der være tvivl om, hvor vidt Postrækken egentlig har en lovlig juridisk vejstatus som privat fællesvej med offentlig sti. Det kan i hvert fald konstateres, at vejlovens ekspropriationsbestemmelser ikke kunne anvendes til at ændre vejstatus. Man kunne have undladt at ændre vejstatus, da stitrafikanternes ret til at bruge Postrækken allerede var sikret i Naturbeskyttelseslovens § 26. Der er dog ingen tvivl om, at alle parter var enige om, at Postrækken skulle ændre vejstatus til privat fællesvej med offentlig sti. Men for at fjerne al tvivl og undgå fremadrettede misforståelser om Postrækkens vejstatus, så anbefaler administrationen, at den endelige afgørelse om Postrækkens fremadrettede vejstatus træffes efter privatvejslovens § 2a. Partshøring Den 21. nov. 2023 sendte administrationen en partshøring til ejerne af Postrækken. I høringen blev efterspurgt bemærkninger til, at Postrækken fremadrettet skal have vejstatus som privat fællesvej uden offentlig sti. Der blev i høringsbrevet også redegjort for sagens baggrund og udvikling. De vejejere, som bor på Postrækken, sendte et fælles høringssvar. Deres ejendomme ligger langs vejens østlige side, og iht. matrikelkortet ejer de tilsammen lidt under halvdelen af vejen. Fremadrettet vil disse vejejere være forkortet til VØ (for vejejere øst). Den sidste vejejer, som ejer resten af vejen, har ikke sendt noget høringssvar. I forbindelse med behandlingen af høringssvaret sendte administrationen den 2. februar 2024 en anmodning til VØ om supplerende oplysninger til nogle af forholdene i det oprindelige høringssvar. Høringsdokumenterne er vedlagt i bilag 1.

Af høringssvaret fremgår det, at VØ indledningsvis ser to spørgsmål i sagen:

1. Postrækkens fremtidige vejstatus. 2. Kommunens overholdelse af aftalen som blev indgået den 17. april 2012. Postrækkens fremtidige vejstatus

Administrationen bemærker, at dele af høringssvaret handler om motoriseret trafik, herunder landbrugskøretøjer, hvilket ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt ikke er ønskeligt på en offentlig sti. Årsagen til, at administrationen vurderer, at Postrækken ikke skal have status som offentlig sti er, at stiforbindelsen imellem Toksværd og Holme-Olstrup nu er færdigetableret. I forhold til målgruppen, som primært er skolefærdslen, så er stiforbindelsen en kortere og sikrere rute imellem de to byer end via Postrækken. Bløde trafikanter har dog stadigvæk mulighed for at anvende Postrækken efter naturbeskyttelsesreglerne. Kommunens overholdelse af aftalen Administrationens er enig i, at der blev indgået en aftale imellem kommunen og ejerne af Postrækken ifm. ekspropriationssagen vedr. etape 1 af stiforbindelsen imellem Toksværd og Holme-Olstrup. Administrationen vurderer, at det er en privatretlig aftale, da den ikke har hjemmel i vejlovgivningen og derfor ikke kan påklages til Vejdirektoratet eller andre myndigheder. Hvis administrationens indstilling følges, vil der fremadrettet være tale om en privat fællesvej, som skal driftes og vedligeholdes af de vejberettigede. I henhold til kommunalfuldmagtreglerne må en kommune ikke påtage sig udgifterne

Made with FlippingBook - Online magazine maker