Stedfortrædere: Christian von Benzon (A), Lene Søs Jonassen (C)
Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Ad 3: Godkendt. Ad 4: Godkendt.
Sagsfremstilling Administrationen har modtaget en anmodning fra Vejfondsforeningen Trekanten i oktober 2023, med spørgsmål om kommunen vil yde hjælp til, at de private fællesveje inden for Vejfondsforeningens område kan istandsættes efter vejlovens regler, som et samlet arbejde og for alle tilgrænsende grundejere vægtet efter ejendommenes benyttelse. Dette indebærer at kommunen skal stå for at inddrive udgifterne til vejistandsættelsen, samt udlægge udgifterne til entreprenøren. Istandsættelsen berører strækningerne Trekanten fra Skråvej til Åderupvej, Orenæsvej fra Skråvej til Åderupvej og hele Sletten. Området fremgår af bilag 1. At Trekanten er en Vejfondsforening adskiller sig fra de veje, som ligger i en grundejerforening ved, at medlemmerne ikke har medlemspligt, men kan istandsætte vejen på 2 måder. Enten ved at grundejerne selv istandsætter deres vejstykke ud for deres grund, eller ved at kommunen efter Lov om private fællesveje kap. 9, § 55, tager beslutning om et arbejdet skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol. Administrationen vurderer, at det bedste resultat vil opnås, hvis vejene istandsættes som et samlet arbejde efter reglerne i Lov om private fællesveje kap. 9, § 55, hvorved alle tilgrænsende grundejere skal bidrage til istandsættelsen efter ejendommene benyttelse. Administrationen har haft arbejdet i udbud og prisen beløber sig til kr. 1.008.620 kr. ekskl. moms ligesom kommunens administrationsomkostninger beløber sig til kr. 20.000 kr. ekskl. moms. I alt 1.028.620 kr. ekskl. moms, svarende til 1.285.775 kr. inkl. moms. Der henvises til bilag 2 - vejbidragsoversigt, hvoraf det fremgår, hvor store bidrag de enkelte ejendomme skal betale til istandsættelsen.
Udgiften kan dog variere efter en endelig opmåling af det udførte arbejde.
For at gennemføre et samlet arbejde, skal de vedligeholdesforpligtigede orienteres herom ved at forslag til vejkendelse om projektet udsendes til de berørte. Administrationen foreslår, at der gennemføres en skriftlig procedure jf. privatvejsloven § 48 stk. 4. Grundejerne har efterfølgende 3 uger til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag til den fremsendte vejkendelse.
Jf. privatvejsloven skal Byrådet godkende vejkendelsen.
Delegation af beslutning og fremtidige sager Kommunens rolle i istandsættelse af de private fællesveje er at hjælpe borgerne med at gennemføre projektet. Udgiften afholdes af borgerne. Sagerne er derfor af meget administrativ karakter. Private fællesveje er typisk mindre boligveje og udgiften til istandsættelse er derfor begrænset. Administrationen foreslår derfor at den endelige beslutning i denne sag og kompetencen i fremtidige sager om istandsættelse af private fælleveje delegeres til administrationen. Dog vil principielle sager fortsat blive forlagt til politisk behandling.
Made with FlippingBook - Online magazine maker