Byrådets møde 2024

Kommunalbestyrelsen afgør som ejer eller eventuelt bruger af den matrikel, hvor bygningen med valglokalerne er beliggende om der må ske indsamlinger til almennyttige formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp mv.) på valgdagen ved de enkelte afstemningssteder. Indsamlingen skal foregå uden for stemmelokalerne, og i øvrigt foregå således, at det ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder gøre det besværligt at komme ind og ud af valglokalerne. Derudover må indsamlingen ikke være i strid med reglerne om valgagitation. Indsamlingerne skal ske i overensstemmelse med reglerne i indsamlingsloven. Det indebærer bl.a. at en indsamling kræver tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Det er den forening, organisation mv. som foretager indsamlingen, som har pligt til at indhente tilladelsen og sikre at regler for indsamlingen overholdes. Administrationen anmoder om Byrådets bemyndigelse til at godkende indsamlinger til almennyttige formål på valgdagen for det kommende Europa-Parlamentsvalg ved de enkelte afstemningssteder. 3. Åbningstider for brevstemmeafgivning i Borgerservice 6 uger før valgdagen kan brevstemmeafgivning i Danmark begynde. Der er ikke pligt for kommunerne til at holde åbent for brevstemmeafgivning denne dag, da det er en søndag. Brevstemmeafgivningen begynder derfor mandag den 29. april. I Næstved Kommune kan der brevstemmes på de 5 Borgerservicelokationer (Næstved, Fuglebjerg, Fensmark, Glumsø og Korskilde biblioteker). Kommunen må ikke holde et borgerservicecenter åbent i kortere tid for brevstemmeafgivning end borgerservicecentrets almindelige åbningstid. Det gælder også, hvis borgerservicecentret har længere åbent den sidste dag, der kan brevstemmes end det tidsrum, der som minimum skal være åbent for brevstemmeafgivning dvs. kl. 9-16. Indenrigs- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt at holde mindst ét brevstemmested åbent for brevstemmeafgivning som minimum i tidsrummet kl. 9-16 den sidste dag, hvor der kan brevstemmes. Det vil være hensigtsmæssigt at holde også evt. øvrige steder i kommunen, hvor der kan brevstemmes, åbent nogle timer denne dag. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt også at holde brevstemmestederne i kommunen åbent nogle timer de to forudgående lørdage før den sidste dag for brevstemmeafgivning. Ministeriet henstiller til, at der holdes mindst ét brevstemmested åbent for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den 1. maj og 5. juni (Grundlovsdag). Borgerservice har udarbejdet en evaluering af brevstemmeafgivningen ved Folketingsvalget i 2022. Af evalueringen fremgår det, hvor mange borgere, der har brevstemt i Borgerservice, herunder også på de to lørdage, hvor der har været ekstraordinært åbent på lokalbibliotekerne. Evalueringen viser, at der har været få borgere, som har stemt på lokalbibliotekerne set i forhold til medarbejdernes overarbejde ved ekstraordinært åbent. Evalueringen er vedlagt som bilag. Administrationen fremlægger tre forslag til åbningstider, som fraviger de politisk besluttede åbningstider. Model 1 er den mindst vidtgående og medfører færrest ændringer i de almindelige åbningstider og giver mindst overarbejde for medarbejderne, og model 3 er den mest vidtgående. Det er administrationens anbefaling, at valg af model sker på baggrund af borgernes efterspørgsel og set i forhold til ressource trækket på medarbejderne i Borgerservice ved ekstraordinært overarbejde i weekenderne. I alle tre modeller lægges op til at følge ministeriets henstilling om, at der holdes flere timer åbent i Borgerservice end de normale åbningstider, bl.a. den 1. maj og 5. juni.

Nuværende åbningstider i Borgerservice

• Næstved Bibliotek: Mandag-fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 11-14. • Lokalbibliotekerne (Fuglebjerg, Fensmark, Glumsø og Korskilde): Mandag, onsdag og torsdag kl. 10-17. • 1. maj og 5. juni er lukkedage.

Forslag til ekstraordinære åbningstider i forbindelse med brevstemmeafvikling

Made with FlippingBook - Online magazine maker