For stemte 27; A (13), B (2), F (1), C (5), Ø (1) og V (5). Imod stemte 4; Æ (1), D (1), I (1) og O (1).
Udvalgets flertalsbeslutning er hermed godkendt.
Sagsfremstilling Regler/lovgrundlag
Efter dagtilbudsloven skal alle børn i kommunale daginstitutioner have et sundt frokostmåltid alle hverdage, dog kan en frokostordning fravælges. Når en institution består af flere enheder, skal beslutningen om evt. fravalg af en frokostordning træffes i den enkelte enhed og ved en simpel flertalsafgørelse blandt forældre med børn i den pågældende enhed. Forældrene har én stemme for hvert barn, de har i enheden.
I Næstved Kommune, hvor der er områdeledelse, er området en institution og de enkelte huse enheder.
Byrådet har tidligere besluttet, at frokostordningerne i Næstved Kommune skal være forældrefinansierede, og at der kan vælges mellem to ordninger – enten at maden bliver leveret udefra (modtagerkøkken) eller, at der f.eks. ansættes en køkkenmedarbejder (anretter køkken). Hvis maden leveres fra ekstern leverandør, vil gældende udbudsregler overholdes. Det er desuden, på Byrådsmøde den 14.09.2009 besluttet, at hvor det er muligt skal institutionskøkkenerne opgraderes til ”Anretter køkkener”, så der nogle dage kan tilberedes og serveres lune retter. Opgraderingen sker i den takt, der ønskes frokostordning.
Team ejendomme opdaterer materiale over muligheder og nødvendige tiltag i de enkelte huse.
Der er tale om et evt. fravalg af en frokostordning og af vejledningen til dagtilbudsloven fremgår det, at hvis ikke et simpelt flertal af stemmeberettigede forældre i den enkelte enhed siger nej, så indføres eller videreføres en frokostordning. Med et simpelt flertal af forældre menes, at over halvdelen af stemmerne skal fravælge frokostmåltidet før beslutningen er gyldig. Det betyder også, at en blank stemme tæller som et tilvalg. Økologi Institutionerne er opmærksomme på, at der skal tænkes økologi i den udstrækning, der er økonomi til det, for i den forbindelse at være med til opnåelse af Byrådets mål om indkøb af 60% økologiske madvarer i 2026. Med den nuværende forældrebetaling vil der dog ikke være økonomi til ren økologi. Der tænkes dog bæredygtigt og de prøver at undgå madspild. For de institutioners vedkommende der modtager mad udefra, er der afhængighed af leverandørens udbud af varer, f.eks. Næstved Madservice som der p.t. er en aftale med. Økonomi Inden forældrene træffer beslutning om frokostordning skal den forventede takst være oplyst. Taksten må kun dække de faktiske udgifter til frokostordningen. Frokostordningen er 100% forældrebetalt, hvorfor den endelige takst først kan fastsættes, når vi ved, hvor mange institutioner og børn som vælger frokostordning. Den endelige takst fastsættes i forbindelse med øvrige takster sidst på året. I år er taksten 595,- kr. pr måned. I 2025 forventes taksten at blive 600-650 kr. pr. måned. Det indstilles, at administrationen bemyndiges til at fastsætte den endelig takst, der først kan beregnes, når vi kender antallet af frokostordninger.
Der ydes fripladstilskud og/eller søskendetilskud til prisen, hvis forældrene i forvejen får disse tilskud.
Made with FlippingBook - Online magazine maker