Byrådet 30.04.2024
61. Beslutning om godkendelse af nedlæggelse af Axeltorv som vejareal
Resumé Politisk behandling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget (anbefaler), 15.04.2024 Økonomiudvalget (udtaler sig), 22.04.2024 Byrådet (godkender), 30.04.2024
På mødet den 19. dec. 2023 (punkt 208) besluttede Byrådet at igangsætte proceduren for nedlæggelse af den indre del af Axeltorv som vejareal (sagen fremgår af bilag 3). Sagen har været i offentlig høring, og administrationen har ikke modtaget nogen høringssvar. Der skal nu træffes endelig beslutning om nedlæggelsen. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at den indre del af Axeltorv nedlægges som offentlig vejareal efter vejlovens § 15 jvf. § 124, og som vist på principskitse 1 (bilag 2). Beslutning Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 15.04.2024 Anbefales.
Økonomiudvalget, 22.04.2024 Anbefales.
Byrådet, 30.04.2024 Godkendt.
Sagsfremstilling Udmøntning af partnerskabsaftale med Cityforeningen
Økonomiudvalget godkendte den 20. februar 2023 (sag nr. 31) en partnerskabsaftale mellem Næstved Cityforening og Næstved Kommune, med henblik på at styrke det fælles arbejde med at skabe en endnu mere attraktiv og levende bymidte. I aftalen fokuseres der på en stærk Cityforening, en stærk detailhandel, en stærkere bymidte, en årlig aktivitetsplan, revitalisering af torvehandlen og gensidigt engagement og opbakning til hinanden. Den 11. december 2023 (sag nr. 258) fik Økonomiudvalget en statusorientering på partnerskabsaftalen (aktivitetsregnskab og foreløbig procesplan for revitalisering torvehandlen). Samtidig godkendte Økonomiudvalget Næstved Cityforenings aktivitets- og budgetplan for 2024. I forlængelse af partnerskabsaftalen og for at styrke handelslivet i bymidten foreslår administrationen, at den indre del af Axeltorv nedlægges som offentlig vejareal. Dermed vil ansvaret for torvehandlen på Axeltorv kunne overdrages til Cityforeningen. Offentlig høring Den påtænkte beslutning om nedlæggelsen af den indre del af Axeltorv som offentligt vejareal var i offentlig høring på kommunens hjemmeside i perioden 5. januar til 6. marts 2024. Administrationen modtog ikke nogen høringssvar. Dermed kan der nu træffes endelig afgørelse om nedlæggelsen.
Made with FlippingBook - Online magazine maker