Byrådet 30.04.2024
62. Beslutning om godkendelse af igangsætning af analyse af kollektiv trafik
Resumé Politisk behandling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget (godkender pkt. 1 og anbefaler pkt. 2), 15.04.2024 Økonomiudvalget (udtaler sig om pkt. 2), 22.04.2024 Byrådet (godkender pkt. 2), 30.04.2024
På Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalgets møde den 11. marts 2024 (sag nr. 25) blev den kollektive trafik i Næstved Kommune gennemgået og drøftet. Udvalget gav udtryk for, at der ønskes gennemført en analyse af den kollektive trafik. Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget skal i denne sag beslutte, om analysearbejdet skal igangsættes. Og Byrådet skal beslutte finansieringen. Indstilling Administrationen indstiller, 1. at Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget godkender, at der igangsættes en analyse af den kollektive trafik som beskrevet i sagsfremstillingen. 2. at Byrådet godkender, at der meddeles en anlægsbevilling på 500.000 kr. til en analyse af den kollektive trafik med tilhørende rådighedsbeløb i 2024, finansieret af det overførte restrådighedsbeløb fra anlæg af Cyklesti Skelby/Ulstrup Mosevej, og hvor anlægsbevillingen nedskrives tilsvarende. Beslutning Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 15.04.2024 Ad 1: Godkendt med de faldne bemærkninger. Ad 2: Anbefales.
Økonomiudvalget, 22.04.2024 Ad 2: Anbefales.
Byrådet, 30.04.2024 Ad 2: Godkendt.
Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af det seneste budget blev der udtrykt ønske om at drøfte den kollektive trafiks udfordringer. På Plan-, Teknik og Lokaldemokratiudvalgets møde den 11. marts 2024 (sag nr. 25) gennemgik administrationen udfordringer for den kollektive trafik samt de mulige tiltag for at skabe balance i budgettet. Et af virkemidlerne er at udføre en analyse af den kollektive trafik. Kommunens buskørsel kan med fordel undersøges med henblik på at optimere buslinjenettet og forbedre busforbindelserne for alle borgere og skoleelever i Næstved Kommune. Formålet er samlet set at sikre de mest optimale ruter for flest mulige passagerer. Undersøgelsen bør omfatte både busser i byen og i landområderne, herunder også kommunebusser. I øjeblikket fungerer kommunebusser som
Made with FlippingBook - Online magazine maker