Byrådets møde 2024

skolebusser, der primært transporterer kørselsberettigede folkeskoleelever til og fra skole. Alle kan benytte kommunebusserne uden at skulle købe billet, herunder skoleelever, ældre og andre rejsende. Analysen skal omfatte forslag til ændringer i ruteplanlægning, hyppighed af busser, stoppesteder og koordinering med skolernes ringetider. Disse optimeringsforslag kan forventes at have en positiv indvirkning på budgettet for kollektiv trafik. I sidste ende er formålet med at undersøge og optimere hele buslinjenettet at skabe en forbedret buskørsel, der tilbyder pålidelige og bekvemme forbindelser for passagererne, herunder både skoleelever og andre rejsende. Dette vil ikke kun reducere behovet for biltransport, men også bidrage til en mere bæredygtig og miljøvenlig transportløsning i kommunen. Administrationen foreslår, at analysen finansieres af overskydende midler fra anlægget af cykelstien fra Skelby til Ulstrup Mosevej. Økonomi Administrationen kan oplyse at der ikke er afsat midler til udarbejdelse af analyse på Kollektiv Trafik. Der er til projekt Cykelsti Skelbyvej/Ulstrup Mosevej afsat en anlægsbevilling på 5,15 mio. kr. hvoraf der er anvendt 4,34 mio. kr. Dermed er der en rest anlægsbevilling på 735.000 kr. som er afsat som rådighedsbeløb i 2024.

Made with FlippingBook - Online magazine maker