Byrådets møde 2024

Med forslaget til Mobilitetsplan 2024 har Movia fremlagt et bud på en målrettet fælles plan med kommuner og regioner for udviklingen af den kollektive transport til gavn for borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i både byerne og på landet. I henhold til Lov om trafikselskaber skal Movia mindst hvert fjerde år udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet. Planen skal ifølge loven indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag. En del af dette strategiske grundlag er i fællesskab at udpege det strategiske net, som er kendetegnende ved de mest passagertunge buslinjer og lokalbaner. Det er i det strategiske net, at den mest effektive service generelt prioriteres, og også her at hovedparten af køreplanstimerne ligger. Det strategiske net er således med til at sikre sammenhæng i den kollektive trafik på tværs af kommuner og regioner. Movia har i bilagene til mobilitetsplanen fremlagt et forslag om, at de kommunale linjer 601A, 602 og 603 i Næstved bør indgå i det strategiske net. Mobilitetsplan 2024 - Movias forslag til indsatser Movia foreslår med Mobilitetsplan 2024, at der fokuseres på fire overordnede strategiske temaer med hver deres anbefalinger til indsatser. • Sammenhæng på tværs ◦ Vi får R-busserne hurtigere frem ◦ Vi udbygger Fingerplanen med BRT (Bus Rapid Transit) ◦ Vi forbereder os på at roadpricing er en mulighed • Nye mobilitetsløsninger på landet ◦ Vi tester og idriftsætter fleksibel offentlig transport ◦ Vi arbejder for, at samkørsel bliver et tilbud på tværs af kommunerne ◦ Vi skaber overblik over og forbedrer de mindre knudepunkter • Partnerskaber for flere kunder ◦ Vi skaber forbindelse til turisme, kultur, fritids- og idrætsaktiviteter ◦ Vi samarbejder om bæredygtig pendling med kommuner og virksomheder ◦ Vi synliggør og målretter mobilitetstilbud for unge • Klima og miljø ◦ Vi omstiller til grøn transport ◦ Vi understøtter implementering af klimaplaner i kommunerne Administrationens bemærkninger til Mobilitetsplan 2024 Administrationen finder, at forslaget til Mobilitetsplan 2024 indeholder mange relevante tiltag til styrkelse af den kollektive trafik på Sjælland. Administrationen anbefaler på den baggrund et høringssvar med bemærkningerne fremført i bilag 2.

Hovedpointerne i bemærkningerne er:

• At Næstved Kommune generelt støtter op om de linjer, der er udpeget i forslaget til det strategiske busnet - 102A, 480R, 570, 601A, 602, 603, 620R, 630R, 670 og 680 (ruterne fremgår af bilag 3). Serviceniveau og stoppestedsforhold bør løbede prioriteres og styrkes på disse linjer for at skabe bedst mulige forhold for flest mulige passagerer. Vi vil anbefale, at der er størst fokus på at opretholde de eksisterende ruter for at fastholde en så stabil busdrift som muligt både i Næstved by, og mellem kommunens og nabokommunernes større byer som en rygrad af kollektiv transport. • At Næstved Kommune anbefaler, at regional linje 680, der kører mellem Ringsted, Glumsø, Herlufmagle og Næstved styrkes og opgraderes til en R-linje.

Made with FlippingBook - Online magazine maker