Byrådets møde 2024

Imod stemte 5: Kenneth Sørensen (V), Stine Andersen (V), Süleyman Yücel (V), Nickolai Hamann (O) og Sebastian Mylsted-Schenstrøm (Æ). Nickolai Hamann (O) og Sebastian Mylsted-Schenstrøm (Æ) stemmer imod, da de mener, at vi ikke skal have kæmpevindmøller på land. De skal ud på havet, hvor det blæser mest og generer mindst. Sagsfremstilling Det tidligere Plan- og Erhvervsudvalg principgodkendte d. 2. december 2019 udarbejdelse af et forslag til Lokalplan 107 for Fensmark Energipark (sag nr. 124). Ansøgningen indeholdt på dette tidspunkt ud over en solcellepark 3 vindmøller samt et forsknings- og besøgscenter. Lokalplanforslag 107 og forslag til kommuneplantillæg 22 som forelægges nu giver mulighed for to vindmøller på op til 150 meter og et stort solcelleanlæg sydøst for Fensmark på ca. 75 hektar. Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget samt Klima-, Miljø- og Friluftsudvalget besigtigede den 4. april 2022 området, og ansøger præsenterede et justeret projekt i forhold til det oprindeligt ansøgte. Lokalplanområdet Området er i dag dyrket landbrugsjord med en del levende hegn og vildtplantninger. Området indeholder nogle vandhuller, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. Indenfor området findes også to eksisterende vindmøller med en totalhøjde på 69 meter (disse nedtages i forbindelse med det ansøgte projekt). Både indenfor og udenfor lokalplanområdet findes en del tekniske anlæg bl.a. transformerstation, flere højspændingstraceer samt en antennemast ("Næstvedsenderen"). Store dele af lokalplanområdet er omkranset af levende hegn. Indhold i forslaget til lokalplanen Formålet med lokalplanen er at muliggøre etablering af et stort solcelleanlæg (ca. 75 ha brutto) og to vindmøller på op til 150 meter. Samtidig er det hensigten at indpasse energianlægget så godt som muligt i landskabet og at tage hensyn til såvel byområderne Fensmark og Holme-Olstrup som de kommende to vejanlæg. Det drejer sig om motorvejen Næstved - Rønnede og forbindelsesvejen Køgevej - Glasværksvej. Lokalplanen giver mulighed for solceller i en del af vejreservationen til forbindelsen Køgevej - Glasværksvej, men sådan at der fortsat er plads til den kommende vej i den vestlige del af reservationszonen. Det daværende Teknisk Udvalg besluttede 3. maj 2021 (sag nr. 61), at vejreservationen kunne indskrænkes i den østlige del af hensyn til solcelleanlægget. Vejreservationen foreslås nu ændret med kommuneplantillæg 22 (Bilag 2). Placeringen i den vestlige del af den hidtidige reservation er vurderet overordnet i miljørapportens afsnit 8.3.3 (Bilag 5). Støjpåvirkningen fra vejen vil ændres særligt for nogle få ejendomme på Krags Krog, men den anbefalede støjgrænse vil fortsat kunne overholdes. Solcelleanlæggets visuelle påvirkning vil være stort set uændret ved justeringen, når den afskærmende beplantning er vokset op. De to vindmøller forventes af producere 26 GWh pr. år, og solcellerne 75 GWh pr. år - i alt 101 GWh pr. år. 101 GWh svarer til det årlige elforbrug i cirka 29.700 husstande. CO2-besparelsen er 13.332 ton pr. år (2022-tal). I DK2020-klimaplanen arbejdes der for at opnå en samlet reduktion inden for elektricitet på 103.872 ton CO2, og projektet vil dermed være et markant bidrag til at opnå kommunens klimamålsætning. Ansøgningen indeholdt tidligere tre vindmøller på ca. 150 meter totalhøjde. Dette er af ansøger ændret til to møller bl.a. på grund af højspændingsledningerne gennem området. Ændringen giver en større afstand til nærmeste naboer. Det var ligeledes hensigten at etablere et forsknings- og besøgscenter i tilknytning til energianlægget. Forsknings- og besøgscentret skulle beskæftige sig med såkaldt Power to X-teknologi, hvor overskuds-el fra solceller og vindmøller kan oplagres fx ved at producere brint. Forskningsinstitutionen bag denne idé sprang dog fra. Forslagets forhold til kommuneplanen Forslaget til lokalplan er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2021 på grund af solcelleanlægget og

Made with FlippingBook - Online magazine maker