Byrådets møde 2024

Byrådet 30.04.2024

67. Initiativretsforslag af Kasper Schneider (I) om reduktion af udvalgs- og formandsvederlag

Resumé Politisk behandling Byrådet (godkender), 30.04.2024

Kasper Schneider (I) stiller i medfør af initiativretten forslag om at reducere i de politisk vedtagne udvalgs- og formandsvederlag. Indstilling Kasper Schneider (I) indstiller, at Byrådet træffer beslutning om, 1. at nedsætte det faste udvalgsvederlag med 15 % 2. at nedsætte formandsvederlag for alle udvalg incl. 17.4 udvalg, Børn og Ungeudvalg samt Fritidsudvalg med 50% 3. at afskaffe næstformandsvederlag Beslutning Byrådet, 30.04.2024 For stemte 1: Kasper Schneider (I). Imod stemte 30: A (13), B (2), C (5), F (1), V (5), O (1), D (1), Æ (1) og Ø (1). Ikke godkendt.

Sagsfremstilling Kasper Schneider har d. 28. marts 2024 indsendt følgende forslag i medfør af initiativretten jf. styrelsesloven § 11 stk. 1:

Til rette vedkommende

Forslag om nedsættelse af politiske vederlag i Næstved Byråd

Liberal Alliance foreslår hermed, at Byrådet træffer beslutning om at nedsætte det faste udvalgsvederlag med 15% og at nedsætte formandsvederlag (Også for 17.4, børne/unge og fritidsudvalget) med 50 % samt at afskaffe næstformandsvederlaget helt. Byrådet har hjemmel til at træffe afgørelse herom jævnfør Vederlagsbekendtgørelsens §7, §9 og §12. Argumentation Vi har et ansvar over for offentligheden, og vores primære motivation bør være at tjene samfundet og ikke at få en høj løn. Ved at reducere lønnen kan det tiltrække folkevalgte, der er drevet af ægte engagement og ønsket om at forbedre samfundet, frem for dem, der er primært fokuseret på personlig økonomisk gevinst. I en tid med økonomiske udfordringer kan det sende et stærkt signal om solidaritet med kommunens borgere, hvis vi accepterer mindre i løn. En lavere løn for os kan derfor bidrage til at mindske følelsen af uretfærdighed og afstand mellem os og vælgere.

Made with FlippingBook - Online magazine maker