Byrådet 28.05.2024
79. Beslutning om kommunegaranti for byggekredit - Næstved Fjernvarme
Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 21.05.2024 Byrådet (godkender), 28.05.2024
Næstved fjernvarme ansøger om, at der stilles en kommunegaranti for en byggekredit på 39,8 mio. kr. til dækning af selskabets løbende udgifter i forbindelse med gennemførelse af anlægsinvesteringer. Indstilling Administrationen indstiller, 1. at der stilles en garanti for oprettelse af byggekredit på 39,8 mio. kr. i Kommunekredit med en løbetid til 31. december 2027 2. at garantiprovisionssatsen fastsættes til 0,4% 3. at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at godkende garanti for optagelse af endelige lån, når de i sagen nævnte betingelser er opfyldt. Beslutning Økonomiudvalget, 21.05.2024
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales.
Byrådet, 28.05.2024 Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Ad 3: Godkendt.
Sagsfremstilling Næstved Fjernvarme ansøger kommunegaranti for oprettelse af en byggekredit med efterfølgende hjemtagelse af lån på 39,8 mio. kr., til finansiering af gennemførelse af anlægsinvesteringer.
Selskabet oplyser, at optagelse af lån til udvidelsen ikke giver anledning til ændring af taksterne.
Garantiprovision
Der betales garantiprovision af det gennemsnitlige træk på byggekreditten. Efter optagelse af endeligt lån opkræves den årlige garantiprovision af lånets løbende restgæld. På mødet den 31. august 2021 besluttede Byrådet, at garantiprovision vedr. forsyningsselskabernes fastsættes med udgangspunkt i EU-kommissionens minimumssatser baseret på bl.a. en risikovurdering af låntager foretaget af kommunens revisionsselskab.
Made with FlippingBook - Online magazine maker