Byrådet 30.01.2024
6. Beslutning om anvendelse af anlægsmidler til genopretning og etablering af hybridbane på Næstved Stadion
Resumé Politisk behandling Kultur- og Idrætsudvalget (anbefaler), 08.01.2024 Økonomiudvalget (udtaler sig), 22.01.2024 Byrådet (godkender), 30.01.2024
Som følge af græsbanens tilstand på Næstved Stadion, har administrationen udarbejdet forslag til genopretning af banen med etablering af en ny hybridbane. Byrådet skal beslutte at prioritere projektets realisering samt finansiering heraf. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet beslutter, 1. at prioritere projektets realisering 2. at genopretning og etablering af hybridbanen finansieres som anvist med 16,730 mio. kr. 3. at investering af udstyr til vedligehold og pleje af banen finansieres som anvist med 1,6 mio. kr. 4. at der gives en anlægsbevilling på 18,330 mio. kr., som samtidig frigives 5. at beløbet til afledt drift og vedligeholdelse af banen søges indarbejdet i budgetlægningen for 2025 Beslutning
Kultur- og Idrætsudvalget, 08.01.2024 Fraværende: Jørgen Christiansen (A) Stedfortræder: Christian von Benzon (A)
Udsat, idet sagen ønskes yderligere belyst.
Udvalget indkaldes til et ekstraordinært udvalgsmøde inden Økonomiudvalgsmødet den 22. januar.
Kultur- og Idrætsudvalget, 17.01.2024 Fraværende: Jørgen Christiansen (A), Charlotte Roest (A) Stedfortræder: Christian von Benzon (A), Tina Højlund Pedersen (A)
Rune Kristensen (C) fremsatte følgende ændringsforslag:
Det anbefales
• At genopretning og etablering sker ved anlæg af en hybridbane inden for en ramme på 15 mio.kr. • At anlægsudgiften til en ny hybridbane finansieres ved fremrykning af anlægsmidler inden for udvalgets budget fra overslagsårene, • At der sammen med udbud af hybridbane udbydes med en endnu ikke besluttet option om en ny, lille tribune, der sikrer, at stadion lever op til kravene i 1. division. Dette for at sikre økonomiske synergieffekter i et samlet projektudbud. En eventuel ny tribune må ikke forlænge selve baneprojektet og skal finansieres via en højere leje, og • At der igangsættes udarbejdelse af en samlet masterplan for Næstved Stadion.
Made with FlippingBook - Online magazine maker