Buhl (F), Aligo Francis (A), Brian Hornbek (A), Helle Jessen (A), Per Sørensen (A), Charlotte Roest (A), Linda Frederiksen (A), Marianne Olsen (A), Michael Perch (A). Imod stemte: 0 Undlader at stemme: 13; Rune Kristensen (C), Anette Brix (C), Torben Johansen (C), Regitze Harslund Sancoeur (C), Marc Hvenegaard (C), Cathrine Riegels Gudbergsen (V), Kenneth Sørensen (V), Süleyman Yücel (V), Carsten Rasmussen (A), Hanne Sørensen (A), Tina Højlund Pedersen (A), Jørgen Christiansen (A), Githa Nelander (UFP). Forslaget godkendt. Sagsfremstilling NK Forsyning A/S afholder ordinær generalforsamling d. 4. juni 2024. Indkaldelse med dagsorden, Årsrapport, Redegørelse for god selskabsledelse og Honorarpolitik er vedlagt. Punkt 3 godkendelse af Årsrapport, herunder bemærkninger vedr. Redegørelse for god selskabsledelse Af ejer-strategien for selskabet fremgår det, at kommunen forventer, at NK Forsyning indgår som en aktiv aftalepartner med Næstved Kommune i et gensidigt forpligtende samarbejde, hvor der løbende udveksles informationer. Såvel Næstved Forsyning som kommunen er gensidigt forpligtet til løbende at informere hinanden om strategiske forhold, der må antages at have interesse for den anden part. Det er administrationens vurdering, at der langt hen ad vejen er sket målopfyldelse, dog har mødekadencen været udfordret på grund af direktørskifte i både Næstved Kommune og i direktionen for selskabet. Næstved Kommune har en forventning om, at samarbejdet er genoprettet i nærmeste fremtid. Selskabet bemærker, at selskabet finder, at der er en sammenblanding mellem de myndighedsudøvende personer i Næstved Kommune og personkredsen, som behandler og udøver ejerskabet. Administrationen skal hertil bemærke, at myndighedsrollen varetages af fagcenter i Center for Teknik og Miljø, mens arbejdet med generalforsamlinger, ejerstrategi og arbejder i tilknytning til ejerrollen varetages af juristerne i Byråds- og Direktionssekretariatet, og sekretariatet i Center for Teknik og Miljø. Kommende møder mellem selskabet og kommunen må afklare de nærmere årsager til opfattelsen i selskabet. Administrationens bemærkninger til regnskabet NK-Forsynings regnskab kører efter ”Hvile i sig selv princippet”, hvilket betyder, at regnskabet over år skal balancere. Det betyder også, at de opmærksomhedspunkter der evt. skal ses på i et regnskab er lidt anderledes end normalt.
Nettoomsætningen er fra 2022 til 2023 steget med 13,3 mio. kr.
For regnskabet kan det konstateres at der er et positivt resultat på 28,3 mio. kr., hvilket er højere end regnskabet fra 2022 som udviste et resultat på 20,9 mio. kr.
For 2023 er der oparbejdet en positiv ændring på likviderne på 14,5 mio. kr.
Overskudsgraden er faldet fra 16 til 14%. Tallet er et udtryk for, hvor stor en del af omsætningen, der bliver til overskud. I en ”normal” virksomhed skal tallet helst være højt, men i en virksomhed som skal hvile i sig selv må tallet ikke være for højt, da virksomheden så kan havne i en situation, hvor taksterne i efterfølgende år skal reguleres.
Administrationen har ikke yderligere bemærkninger til regnskabet.
Forslag til bestyrelseshonorar Byrådet godkendte på møde d. 19. december 2023, at der på en ekstraordinær generalforsamling i selskabet blev vedtaget en ændret honorarpolitik, gående ud på, at bestyrelsen i NK - Elnet A/S fra 1. januar 2024 ikke udgøres af enhedsbestyrelsen i NK Forsyning A/S, men af enhedsbestyrelsen i ENVAFORS A/S og to eksterne medlemmer.
Made with FlippingBook - Online magazine maker